Bogen “Winter of fire” fra 1992 (“Ildens vinter”, 1994) begynder som en dyster fremtidsroman. Verden henligger kold og mørk efter en naturkatastrofe, og beboerne er opdelt i slaver og herskere. Den 16-årige Elsha er brændemærket som en af de Underste. Hver dag skal hun og familien arbejde i en mine med at bryde ildsten for de Udvalgte. De bliver behandlet, som om de ikke har nogen intelligens, sprog eller vilje. De Udvalgte vil ikke engang nedlade sig til at se dem i øjnene.
Elsha er dog ikke sådan at undertrykke. Hun er oprørsk og har særlige evner. En dag hvor hun er på vej til at blive straffet med døden for sin retfærdighedstrang, bortfører en fremmed hende for at bringe hende til Ildherren. Han er samfundets øverste, og at tjene under ham er et stort privilegium. Elsha ønsker ikke længere, at hendes folk skal leve som slaver. Men de Udvalgtes mentalitet er svær at ændre. Ikke nok med at hun tilhører de Underste, hun er også hunkøn, så der er mange kampe at kæmpe, og overalt bliver hun mødt med had og foragt.
Bogen handler om undertrykkelse og apartheid, om at få det bedste ud af en umulig situation og at turde drømme, når alt ser håbløst ud.
“Ildens vinter” er en særlig roman for Sherryl Jordan. Den blev nemlig skrevet efter, at hun havde fået konstateret musehånd og blev frarådet at skrive igen. I bogens forord fortæller Sherryl om hovedpersonen Elsha: “Hun var ubønhørlig, karismatisk og havde en krigers sjæl. Det var hendes fortjeneste, at jeg nægtede at acceptere, at min karriere som forfatter var slut – hendes fortjeneste at jeg trak mig selv op af fortvivlelse og sorg og skrev igen.”