Det omtalte “rene computerbillede”, der fremstår med enkle, udskårne fladevirkninger, konturløst og fladt, har Rasmus Juul oprindelig udviklet til fagbogen om talemåder “Skeletter i skabet og 73 andre talemåder forklaret for børn” af Hélène Wagn fra 2003. Han bruger det også på samme forfatters følgende bøger om ordsprog, “Øvelse gør mester og 74 andre ordsprog genfortalt for børn” fra 2004 , og om ord, der er ved at forsvinde ud af sproget, “Bal-løver og bænkevarmere samt 78 andre sjove, gamle ord, der ikke må gå i glemmebogen” fra 2006. Men ligesom Rasmus Juul tager det “rene computerbillede” fra fagbogen med sig over i billedbogen, så tager han omvendt også et karakteristisk fortællegreb fra billedbogen med sig over i fagbogen. Han bruger opslaget som sit billedrum.
25446046
Et godt eksempel på det er den måde, han har illustreret de to talemåder “at rejse som blind passager” og “at stå som sild i en tønde”. Han kombinerer de to talemåder til en billedfortælling, der er samlet i et enkelt billede, der går over hele opslaget. Vi ser en bus , der er propfuld, men passagererne er ikke, som man forventer i en bus, mennesker. Der er tale om sild. Uden for bussen står en pige, som vi kan se er blind, fordi hun har mørke briller, gult armbind med tre sorte prikker og hvid stok. Det er et billede, der lader rejsesituationen være det fælles for de to udtryk, og som visualiserer den overførte betydning af “at stå som sild i en tønde” ved at vise sild, der står helt tæt op af hinanden i en bus. Derimod viser billedet ikke, hvad det vil sige at være blind passager i overført betydning. I stedet for ser vi rent faktisk en blind pige. Man bliver således som læser hele tiden ansporet til at læse både billede og tekst for at finde frem til, hvilken betydning, talemåden har. Det er givet denne dobbelte tilgang til at visualisere et sprogligt udsagn på en fornyende og øjenåbnende måde, der har givet både den første og de øvrige bøger om sproget så stor bevågenhed hos læserne.