De nærmeste

Citat
”Om natten prøvede jeg at sove så let, at jeg kunne høre dem, når de vågnede, og så ville jeg stå op sammen med dem, som om det var tilfældigt. Men jeg gjorde det ikke, og de kaldte ikke, og så vænnede jeg mig til at ligge og lytte til deres stemmer, til Marie, der læste højt for Ida, og til Ida, der forklarede et ord for Marie.”

”De nærmeste”, s. 152.

Temaerne i Lotte Kirkebys første roman, ”De nærmeste” (2019), møder læseren allerede i titlen. Udtrykket leder tankerne hen på dødsannoncer og sproget i nekrologer, hvor de nærmeste er den dødes efterladte pårørende, der takker for opmærksomheden eller ønsker, at begravelsen skal foregå i stilhed. Det er da også et forældrepars dødsfald, der sætter romanens historie i gang. Eller i gang er måske for meget sagt, for faktisk sker der ikke så meget på overfladen, hvor Anna og hendes søskende mødes i barndomshjemmet for at rydde op efter forældrene og planlægge begravelsen.

45970272

Romanen er fortalt gennem Anna, midterbarnet i søskendeflokken på tre, og det er hendes sorg og tanker om forældrene, sin bror og søster og sine to efterhånden store døtre, der fylder mest.

Anna og hendes søskende er forældrenes nærmeste, men man fornemmer også, at de tre egentlig har været en meget tættere konstruktion inden for familien. I barndommen var de hinandens absolut nærmeste, og man får indblik i deres symbiotiske forhold gennem de mange tilbageblik, der krydsklippes mellem. Annas sorg over, at søskendeforholdet ikke længere er som i barndommen, er stor, ligesom hun har svært ved at finde fodfæste i rollen som mor til to store, selvstændige teenagepiger. Inden fødslen af hendes anden datter, Marie, går Anna og hendes mand Uffe fra hinanden, da hun fortæller ham, at han ikke er far til det lille barn, der vokser i hende. Hun har derfor været alene med pigerne, og nu når de stille og roligt begynder ikke at være afhængige af hende, ved hun ikke længere, hvilket ben hun skal stå på i den relation.

Tempoet er langsomt, tonen er stille og melankolsk, og teksten glider lydefrit mellem forskellige tider i fortællingen. Sorg er ligesom i novellerne i ”Jubilæum” et altoverskyggende tema, men overraskende nok er det ikke sorgen over forældrenes synkrone død, der fylder – heller ikke selv om moren valgte at tage sit eget liv. Det er Annas sorg over de tabte relationer – til sine søskende, til døtrene og til eksmanden – der træder tydeligst frem.