Romanernes fravær af storbypuls og moderne singleliv erstattes af nogle ensomme, grå tilværelser. Det er kendetegnende for romanmiljøerne, at de rummer en genkendelighed og et lokalt særpræg, og man fornemmer som læser, at disse miljøer – og deres indbyggere – findes derude et sted i Danmark.
Om sin måde at skrive på udtaler Lars Kjædegaard: ”Min bror sagde en gang, at jeg skriver ’i øjenhøjde’. Og det er rigtigt. Jeg beskriver for eksempel ikke personerne oppe fra, men snarere inde fra dem selv. Jeg lader dem beskrive sig selv. Jeg ved ikke mere, end de ved.” (Bjarne Johansen: Bjarne Johansen interviewer Lars. Forfatterens hjemmeside, 2013-07-15).
Selvom Lars Kjædegaards romaner ofte er thrillere, skal uhyggen ikke findes i blodige scenarier eller højspændt drama, for det forekommer slet ikke i romanerne. Derimod ligger uhyggen gemt i en ind-til-benet psykologisk skildring af menneskets ensomhed, når det fejler i relationen til sine omgivelser, hvad end det skyldes misforståelser, jalousi eller manglende tillid. Tendensen til maleriske scenarier, vold og drama i højt tempo er i Lars Kjædegaards forfatterskab udskiftet med en dysterhed. Det er desuden karakteristisk for romanerne, at de er meget dialogbaserede.
Fælles for Lars Kjædegaards hovedpersoner er, at de ofte besidder en særlig fornemmelse for deres omgivelser, de er karismatiske og jordbundne. Lars Kjædegaards forfatterskab er et godt eksempel på tidens nordiske krimilitteratur. Med sit detaljeprægede observerende perspektiv og nærmiljøet i fokus er forklaringen som oftest nærliggende, enkel og skal findes i forståelsen af den menneskelige natur. Efterforskningsfolkene i denne type krimier er derfor dygtige menneskekendere.