Sofie, Abdul og elefanterne

© Pernille Kløvedal Helweg
="© Pernille Kløvedal Helweg

Sofie er et både nysgerrigt og følsomt barn. Hun spekulerer ikke så meget over, hvorfor hun er ked af det eller glad. Hun reagerer i overensstemmelse med sine følelser, og der er nok ret meget af tegneren som barn i den lille pige:

 ’’Sofie kan opleve angsten for at gøre noget, men hun gør det alligevel. Jeg elsker børnebøger som ’’Palle alene i verden’’ og andre, der hverken er ren fantasi eller socialrealisme, men derimod befinder sig det sted, man er som barn. Et sted ikke engang ens forældre har adgang til. Som lille er man i sin egen verden. Det er der, man lærer, at man er alene.’’ ( Grise går da i højhælede sko. Interview med Dorte Hygum Sørensen i Politiken 4. april 1999).

På opfordring fortsatte Pernille Kløvedal Helweg sin serie om Sofie. Den anden bog udkom i 1999 og afslørede tegnerens passion for et andet dyr, elefanten, som hun havde set i fri natur på en rejse til Namibia.

Sofie, Abdul og elefanterne handler også om drøm og virkelighed. Fortællingen er en drøm, men en drøm man kan gå ind og forandre. Sofie vågner om natten og søger hjælp hos sin mor, for hendes dejlige drøm er sluttet brat og uhyggeligt. Hun og kammeraten Abdul er med en flok elefanter taget ud til et ørkenagtigt sted, hvor de leger og tumler med en elefantunge. Om natten vågner de pludselig helt alene, omringet af løver, og løverne kaster sig over elefantungen. Heldigvis kan mor fortælle, at en vred elefantmor aldrig forlader sin unge, men brøler så højt, at alle løver af skræk vil give slip på ungen og luske bort.

Teksten i Sofie, Abdul og elefanterne er ganske kort, men på billedsiden er det en voldsom og ekspressiv fortælling, der starter med lette og lyse akvareller, som anslår den rolige, drømmeagtige stemning, mens børnene vandrer af sted med elefanterne, for pludselig at skifte over i mere grelle, violette toner med de truende gulgrønne løver, da harmonisk, solvarm dag afløses af farlig nat.

Billedet af den lille, ubeskyttede elefantunge et splitsekund, inden løverne angriber, kan røre selv en sten.