En anden

Citat
”Jeg gik ud på den lyse Sankt Annæ Plads med de palæagtige, hvide huse. Der var altid et gennemsigtigt skær her, og jeg troede, det kom fra Amalienborg, hvor kongen boede. Jeg følte mig altid på eventyr, så snart jeg gik ud mellem træerne på pladsen, og når jeg var alene, trak jeg altid vejret hurtigere af beklemthed.”
”En anden”, s. 15.

Den næste roman, ”En anden” fra 1923, betragtes af flere kendere som Kristensens bedste. Den er da også mere sikker og klar i sin deskriptive praksis, men klarheden føles som et kompromis. Danskeren Valdemar Rasmussen, der befinder sig i Shanghai, føler at han er "Blevet en anden, desillusioneret og alligevel sorgløs." Han begynder sin historie i et forsøg på "at kunne se den anden skikkelse, den tidligere Valdemar Rasmussen," og "ensom midt i det fremmede, med mange timer til sin rådighed," begynder han at skrive.

Romanen pendler mellem løse skitser fra Rasmussens orientalske hverdag og udtog af en kronologisk, fuldkommen nøgtern skildring af hans barske opvækst i Nyhavn. Det er en roman som en nedkølet feber, tilbageholdt vrede dirrer i luften, men falder til ro som forklarelse. Ved slutningen er "den anden" Valdemar Rasmussen på vej nordpå, for at forsvinde længere ind i Kina. Han ved da, at han er forblevet den samme, for "inden i ham lå dette uforståelige jeg, som ved at flygte for sig selv blot fulgte sin egen lov." Det nye er, at han smiler ved tanken.