Genrer og tematikker

Ninette Larsen lægger ikke skjul på sin forkærlighed for barokke tematikker som storhed, forgængelighed og forvandling. Hendes sprog har en ornamentalsk karakter, hvilket vil sige, at hun skriver dekorativt og udsmykker teksterne med bl.a. mønstre, farver og stiliserede beskrivelser af dyr og planter. Kontraster og paradokser er brugte virkemidler, eksempelvis hyldes skønheden i det ækle, og kroppen symboliserer både nydelse og smerte, forfald og nyt liv.

”Det handler om relationer imellem mennesker, det handler om at fralægge sig sin person i relationen, det handler om naturen der griber ind i mønsterdannelsen, det handler om processer der vikles ind i hinanden og afføder en bevidsthed, og hvad der heri kan ligge af: savn, omsorg, afventning, afmagt, overmagt osv.” (Gladiator: Pressemeddelelse. 2014-25-03) siger Ninette Larsen i forlagets pressemeddelelse.

I ”Hybrid” er jeget flakkende og hele tiden undervejs. Persongalleriet er en blanding af historiske og mytiske figurer, som den skizofrene Christian VII og elskovsgudinden Afrodite, samt nære og familiære skikkelser som faren, Søsteren og elskeren Mirelle. Alle indtager de en rolle, som hele tiden er i skred. ”Man kan læse det som en drejescene delt op i forskellige kulissetæpper, hvori figurerne bevæger sig imellem de forskellige scenerier imens det drejer,” (Gladiator: Pressemeddelelse. 2014-25-03) siger Ninette Larsen.

Et konsekvent stilistisk greb hos Ninette Larsen er gentagelse. Det bruges både i den enkelte tekst og på tværs af teksterne i ”Hybrid”. I en tekst bruges gentagelsen af alderen til at understrege duets udvikling: ”Du er femten år og rædselsslagen”, ”Du er niogtyve og har øjne, der spejler menneskemængder i svingdøre” og ”Du er syvoghalvtreds”. I andre tekster beskrives legemet, og især bleghed, røde læber og øjnene repeteres. Øjne kan hos Larsen tage mange former. De er klæbrige, voksperler, øjne som pudler, industriøjne, hypnoseøjne eller geishaøjne. Det er karakteristisk for Larsens billedsprog, at hun udvider beskrivelsen af en ting ved eksempelvis at sammenstille substantiver på nye måder.