Tunu

Citat
”Amalie føler en uro over at være alene. Der kan ske så meget, galskab og ulykker kan gå som én løbeild gennem bygden, og så føles det mere trygt at være to.”
”Tunu”, s. 150.

”Tunu” er titlen på den roman, Kim Leine udgav i 2009. Tunu betyder ryg eller bagside og betegner også bagsiden af Grønland. Og det er netop her i en lille isoleret bygd på Grønlands østkyst, at Kim Leines roman tager sit afsæt.

28512252

I 25 små kapitler følger vi livet i og omkring bygden gennem et år. Fra et kapitel til det næste møder vi bygdens beboere og bliver vidner til hændelser, som på forskellig måde præger deres liv. Det synes således på sin vis at være bygden selv, der fortæller om sine indbyggere, og således kan romanen give læseren mindelser om Peer Hultbergs portræt af Viborg i romanen ”Byen og verden”.

Dog samler persongalleriet i Leines bygderoman sig til en vis grad om den udstationerede danske sygeplejerske Jesper og den konsultation i bygden, han er ansvarlig for. En række mailkorrespondancer, som Jesper har med sin søster og med sin lægekollega i Nuuk, udgør en del af romanens kapitler. Disse kapitler giver et indblik i Jespers eget problematiske og udfordrende ophold i den lille bygd, og samler samtidig de øvrige kapitlers forskellige historier og skikkelser, så der langsomt tegner sig et sammenhængende kollektivt portræt af det hårde liv i bygden.

Vi bliver som læsere vidner til hverdagens store og små hændelser og begivenheder i bygden: utroskab, sygebesøg og ulykker. Samtidig er det et følt og indlevet indblik i indbyggernes indre liv, de små kapitler i glimt kaster af sig. Det er deres ønsker, deres rastløshed og ambitioner, alle deres dyder og dårligdomme, med andre ord deres livskampe, der folder sig ud undervejs i romanen.

Alle, der optræder i romanen, har deres at kæmpe med, alle har noget i klemme, eller noget på hinanden, og ingen forbliver uberørt af det barske liv, der må leves i det lille isolerede samfund.