Lol V. Steins Henførelse

Citat
”Jeg kender Lol på den eneste mulige måde for mig, gennem et forhold til hende. Ud fra dette kendskab er jeg nået til den overbevisning at: af de mange faser ved ballet i T. Beach, er det den sidste, som fængsler Lol. Nøjagtig det øjeblik i den sidste, hvor daggryet bryder frem med utrolig brutalitet og adskiller hende fra parret, Michael Richardson og Anne-Marie Stretter, for altid, altid. Lol kommer hver dag en smule længere med genskabelsen af dette øjeblik.”
”Lol V. Steins Henførelse”, s. 39.

Der er bal på kasinoet ved T. Beach. Lola, kaldet Lol, danser med sin forlovede, de er forelskede. En anden kvinde ankommer, hun er smuk, tynd, ældre, Lols forlovede tiltrækkes af hende øjeblikkeligt. Den forlovede og den anden kvinde danser hele natten, mens Lol henført ser på fra en plads ved væggen med veninden Tatiana ved sin side. Først da det dansende par vil forlade festen, reagerer Lol, hun skriger og falder om.

Betydningen af denne scene, af de begærende blikke, kærligheden mellem karaktererne, Tatianas medlidenhed med Lol og situationens videre følger er kilde til nærmest uudtømmeligt stof i en af Duras’ mere formeksperimenterende romaner, ”Le Ravissement de Lol V. Stein” fra 1964 (”Lol V. Steins Henførelse”, 1965). Lol er hovedpersonen, men Duras lader manden, som mange år efter ballet i kasinoet forelsker sig i hende, Jacques Hold, være fortælleren.

53963013

Jacques Hold fortæller i en skiftevis skråsikker og tvivlende tone om det liv, Lol lever og har levet før han møder hende. Lol er distræt, nærmest fraværende af natur, det er som om hun ikke rigtig er der. Er tilstanden blot hendes væremåde, eller er den en art sorg eller sygdom? Blandt folk i byen tilskrives den såkaldte sygdom begivenheden på kasinoet. Tatiana, veninden, er mere i tvivl. Kort tid efter ballet gifter Lol sig med en ny mand og flytter væk fra sin hjemby, først flere år senere flytter de tilbage. Her møder hun sin gamle veninde Tatiana og dennes elsker, vores fortæller, Jacques Hold, som betages af Lol.

Lol synes selv ude af stand til at forklare, hvordan ballet ved T. Beach har påvirket hende, for den påvirkning kan ikke forklares entydigt. Hun indlader sig med Jacques på den betingelse, at han fortsat skal forføre Tatiana, tilsyneladende nyder hun at se og vide, at de to er sammen. Ved hans erotiske møder med skiftevis Tatiana og Lol glider de to kvinder mere og mere sammen for ham og bliver nærmest til hinanden.

Romanen tematiserer blikket på en dobbelt måde, både gennem Jacques’ begærende blik på Lol og Lols distræte henførelse og hendes særlige blik på verden. Ved at benytte Jacques Hold som fortæller bygger Duras en kompleks fortælling op; Jacques' blik på Lol bliver til en beskrivelse, som bliver til en fortælling om hende og til hendes karakter, til hende, det af hende vi har adgang til. Læseren sættes således i hans, den begærende mands, sted.