Som både forfatter og udgiver, litteraturstudent, ivrig oplæser og berejst i den litterære blogosfære lægger Martin Johs. Møller sig som en del af en generation født i startfirserne, der bl.a. også tæller forlægger og digter Lars-Emil Woetmann. Woetmann startede i 2010 forlaget Kronstork sammen med Helle Eeg og sideløbende med at være oplæser i bl.a. digterkollektivet Koordinat, studerende på Dansk ved Københavns Universitet og ivrigt eksperimenterende med litteratur og tekst i blogformat. Sammen med broren Peter-Clement Woetmann udgav han i 2004 ”Brdr. Woetmann af Danmark”, der var resultatet af 24 timers fælles skrift – hver bror siddende ved sin computer to forskellige steder – og som var blevet startet på opfordring af undergrundsdigteren Sternberg. Det kollektive er dermed gennemsyrende og det at skabe tekst sammen en rød tråd – som den er i store dele af Martin Johs. Møllers forfatterskab.
Naturligvis kan en nær sammensmeltning med mange af de forfatterskaber, som er udsprunget af 00’ernes Forfatterskole-debutanter, synes lige for. I teksten ”I” fra Oplæsningsrække fra Lynfabrikken skriver Martin Johs. Møller sågar: ”Der er oplæsning i aften på Forfatterskolen. Jeg føler mig som en storebror for forfatterskoleeleverne. Det er ikke noget jeg er villig til at undskylde eller forklare.” (Oplæsningsrække fra Lynfabrikken, s. 89).
Som biografisk forfatter og med sin legen med det autentiske lægger Martin Johs. Møller sig op ad adskillige andre forfatterskaber, der kredser om det nære for ikke at sige personlige. Den humoristiske og til tider absurde tone og det, at det er en far, der portrætteres, kan lede tankerne hen på Jens Blendstrups ”Gud taler ud” fra 2004. Dog er scenariet og ikke mindst fortællersynspunktet helt anderledes i ”Skuespilleren der forsvandt”. Hvor Blendstrups fortæller kan overskue hele historien og tilrettelægger, så det er et bestemt billede af faren ’Gud’, der toner frem, så er den biografiske farfortælling lagt fuldstændig i hænderne på far selv. Troels fortæller Troels’ liv. På den vis er nærmere Per Højholts (1928-2004) forskellige monologiske og dagbogslignende optegnelser i f.eks. ”Gittes Monologer” og ”6512” mere oplagte sammenligninger.