Nutid og eventyrtid

Jan Mogensens billeder og fortællinger, er ikke specielt fast forankret i hverken nutid eller danskhed, men hører mere hjemme i et ahistorisk eventyrunivers.

Klassiske eventyr som Hvordan elefanten fik sin lange snabel og Hvordan tigeren blev snydt for sin morgenmad og Det magiske træ er derfor oplagte afsæt for hans billeder. Selvom det ikke fra starten er fortællinger, der er tænkt som billedbøger, fungerer de som sådanne. Han kan lide at tegne dyr og lægger indlevelse i de umiddelbart charmerende skildringer af dyrenes personlighed.

Men selvom både hans billeder og fortællinger har et tidløst og eviggyldigt præg, har han alligevel et markeret forhold til sin samtid: ´´Jeg har ikke noget ønske om at være moderne eller have en tidssvarende streg. Det ved jeg slet ikke, hvad er. For mig er følelsen af vor tid noget andet, end den er for andre illustratorer.´´ Og om sin særlige stil siger han: ´´Der er lidt protest i det, men ingen forestiller sig protest i det jeg laver.´´

Samtidig holder han også fast i en forbindelse bagud i tid til stof og temaer fra menneskehedens ungdom, fordi han i det ser en særlig friskhed. Det viser sig f.eks. i hans interesse for den indiske Mahabharata, som han har forkortet og gendigtet i fortællingen Kong Pandus fem sønner, der kan læses af alle aldre.