I Iben Mondrups ”Godhavn” (2014) befinder læseren sig i et fuldt ud realistisk univers i en lille, grønlandsk by for omkring 35 år siden. De tre søskende Bjørk, Knut og Hilde deler romanen ind i tre kapitler, hvor hver del bærer deres stemme, og hvor vi som læsere helt er overladt til barnets sprog.
Den 8-9-årige Bjørk er drevet af misundelse, begær og en fascination af den 17-årige Hildes indviklede kærlighedshistorie med drengen Johannes – og byens sladder som sådan. Bjørks fortælling tegner et billede af en lille pige, der er gennemsyret af lyst, drift og vilje og har et skamløst forhold til død, seksualitet og naturen.
51304241
Det følsomme mellembarn Knut er derimod usikker og famlende og står som ca. 12-årig midt i at skulle finde sig selv, efter hans bedste ven er taget hjem til Danmark. Hans følelsesfuldhed har svære kår i det barske samfund, og hans registrering af omverdenen bliver en spejling af hans egen indre søgen. Den ældste søster Hilde har ramt puberteten med et brag. Hun skal forholde sig til en løsrivelse fra at være sin fars øjesten til at være en voksen kvinde med en ikke bare spirende seksuel bevidsthed, men et seksuelt behov og en næsten besat forelskelse i den vilde Johannes.I byen Godhavn er barndommen på ingen måder fuld af rosenrød uskyld. Derimod bugner den af halvsære og seksualiserede lege, af misundelse og jalousi og af besiddertrang og magtspil. Læseren følger den lille familie i et år, fra de ankommer efter en sommerferie i Danmark og til den efterfølgende sommer. ”Godhavn” er en roman om at vokse op og afprøve alle de grænser, der findes i barnets verden. En verden, hvor det oftest er alles kamp mod alle, og hvor forældre tit er optagede af deres egne projekter og forsøg på at redde forliste skæbner i stedet for at se de børn, de skal vise omsorg. Men den rå børneverden er også en verden fuld af stormfulde forelskelser, et skamløst begær efter ting eller medmennesker og et helt unikt rum, hvor en naturlig tilstand stadig hersker.