En superhelt fanget i den virkelige verden

I 1982 genopliver Moore en obskur engelske superhelt ved navn Marvelman i serien ”Marvelman” . Oprindelig var Marvelman en åbenlys kopi af den amerikanske figur Captain Marvel. Serien, der kørte fra 1953 til 1963, fulgte drengen Mickey Moran, der af en sær videnskabsmand havde fået fantastiske superkræfter. Ved at sige ordet ”Kimota” (Atomik stavet baglæns) blev Moran forvandlet til Marvelman, og i denne skikkelse bekæmpede han alskens kriminalitet. Serien var i sin tid kendetegnet ved en nærmest barnlig uskyldighed i sin tilgang til de eventyr, som Marvelman oplevede.

Moores version af Marvelman er en ganske anden og meget mere dyster. Han tager helten væk fra 1950'ernes uskyldige kitsch og sætter ham ind i en nutidig, realistisk verden. Her er ”Mike” Moran blevet en midaldrende mand, der ikke har nogen erindring om hans tidligere liv som superhelt. Han er gift, plaget af migræne og arbejder som freelance journalist. Moran bliver dog fanget midt i et terroristangreb på et atomkræftværk, og pludselig kan han huske det magiske ord ”Kimota”. Han genfødes som den superstærke og usårlige Marvelman, der hurtigt stopper terroristerne og redder dagen. Marvelman må dog hurtigt sande, at det simple moralkodeks, han levede efter i de gamle dage, ikke længere fungerer i nutidens verden.

Især Marvelmans møde med sin tidligere hjælper Kid Marvelman er med til at dræbe den sidste rest af nostalgi, der stadig har kunnet omgive de klassiske figurer. Kid Marvelman mistede i modsætning til Marvelman ikke sin hukommelse eller sine superkræfter, og han har i tidens løb udviklet sig til en psykopatisk morder, der nærer et enormt had til sin gamle følgesvend. De to supermenneskers konfrontation er brutal og ekstremt voldelig, og den efterlader Kid Marvelman død og London i ruiner. Herefter bruger Marvelman sine kræfter på at skabe fred i verden ved at omstyrte jordens regeringer og i stedet etablere et totalitært styre under sit eget herredømme.

”Marvelman” er et tidligt eksempel på en postmodernistisk tilgang til superheltegernren, og den arbejder især med temaet om tabet af barndommens uskyld. Serien er på mange måder også en forløber til milepælen ”Watchmen”, hvor Moore igen beskæftiger sig med tanken om, hvilke drastiske ændringer som eksistensen af superhelte i den virkelige verden ville forårsage.