Som Peter Mouritzen ser det, har børn godt af at gyse civilisationspudderet af sig. Hvadenten det nu er den slags pudder, der strøs ud over børn i præstegårde og politimesterhjem. Eller det er almindeligt velopdragenhedspuder, som det, der har været rigeligt af i Alfs pædagoghjem.
Han er hovedpersonen i Blækspruttemanden, og da han kommer på ferie hos tante Henny, bliver den ellers så fornuftige og veltilpassede dreng landsbyens outsider. For her opfører folk sig stik modsat af, hvad Alf er vant til. Drillerier og chikane er dagens orden.
Men efterhånden finder Alf ud af, at det hænger sammen med et uhyre, der hvert syvende år hjemsøger byen for at æde den, der har opført sig pænest.
Sammen med de spøjse venner, han får i løbet af ferien, sætter han sig for at løse problemet - og bagefter er intet som før. En meget munter gyser.