Fastelavnsnarren er historien om en 12-årig drengs fastelavn, der løber helt af sporet.
Her sætter Peter Mouritzen det at fortælle i fokus. Som vanligt er historien snedigt og omhyggeligt komponeret og derfor ikke helt let at referere.
F.eks. starter den med at gå trinvis tilbage i tiden i en spiralbevægelse mod historiens centrum, et møde i fortælleklubben lige før fastelavn, hvor det er blevet hovedpersonens tur til at fortælle for sine tre venner, Niels, Kurt og Ninna. Og fordi han er så forhippet på at fortælle en historie, der er så uhyggelig, at de andre er nødt til at sige "Stop - Jeg vil ikke høre mere", kommer han til at opløse en grænse mellem virkelighed og fortælling. Og pludselig er et spøgelse i skikkelse af en fæl fastelavnsnar lukket ind i verden.
De næste par dage spreder det ustyrlige væsen skræk og rædsel i det lille samfund, indtil drengen med Ninnas hjælp finder ud af at lukke den ud af verden igen. Til slut har forfatteren gemt nogle små hip til medier som TV og virtual reality og deres evner i forhold til fortællekunsten.
Naturligvis fremhæver forfatteren fortællingens kraft, og med Fastelavnsnarren har han et godt argument for at gøre det. Den veloplagt gyser er sindsoprivende spændende.