Jeg mener, at Djævel og gentleman er suveræn, fordi den indeholder humor og fantasi, men alligevel tager en teenage-drengs bekymringer og tanker alvorligt. Læs bogen - og føl at din næse vokser 20 cm! Men døm selv efter dette citat fra bogen: "Jeg var næsten fjorten, hed Don og havde det som jeg ville med kvinder." (Peter Lützen, 13 år)
I Djævel og gentleman er det en 13-årig drengs kvaler med pubertet og sex, der er slagmark for en identitetskrise. John-Johan, eller bare Don som i Don Juan, er som besat af seksuelle fantasier. Selv de mest trivielle situationer som et besøg i en bagerforretning giver anledning til galoperende forestillinger. Så han bliver til sidst bange for at være gentagelsen af den berømte historie om Dr. Jekyll og Mr Hyde, monster og menneske i ét.
Samtidig kæmper han også med en gåde i sin families fortid, og det hele kulminerer, da han i desperation forsøger at løse sin problemer ved et overfald. Det går anderledes og bedre end Don har forestillet sig. Gåder løses, og uhyrlige forestillinger antager menneskelige proportioner.
Om det, der driver ham til at fortælle den slags historier, siger Peter Mouritzen: "Jeg tror på oplysning. Oplysning af rædselskammeret i menneskets kælder." Men måske er det ikke forfatterens eneste drivkraft? I hvert fald viser hans femte gyser, at betingelsen for at skabe en fortælling med forvandlende kraft, er at have hjerte for den, man fortæller for.