Password Manitoba

Spørgsmålet om forræderi er også blandt omdrejningspunkterne i Martin Petersens næste ungdomsbog "Password Manitoba" (1996). Trine har længe været en del af det autonome miljø, men det er ikke længere nok for hende at kaste med brosten. Nu skal modstanden organisereres, og bevægelsen har brug for penge.

54833431

En gammel dansk-amerikaner er hamrende rig - og let at tage som gidsel. Trine skal bare være med til at bevogte ham nogle få døgn, så vil millionerne komme. Men på de lange nattevagter begynder John Miller at tale. Som Trine selv er den gamle rigmand blevet gjort hård af det liv, han har levet, og på tværs af valg og holdninger genkender de to mennesket i hinanden.

Også i denne roman står det personlige ansvar i centrum, og igen har Martin Petersen haft fat i de historiske kilder. Til denne roman har han hentet inspiration i beretninger om engelske børnehjemsbørn, der i begyndelsen af det tyvende århundrede blev sendt til Canada og andre fjerne steder som 2boy farmers", arbejdsdrenge på de store gårde. Det er blandt andet de forfærdelige betingelser, disse drenge levede under, den gamle millionær kan fortælle om, når tiden falder lang.