Genrer og tematikker

Nordbrandt beskæftiger sig med klassiske almenmenneskelige temaer som liv, død og kærlighed. Rejsen er et tilbagevendende tema, ligesom danskhed og nationalisme også går igen i forfatterskabet. Herudover tematiserer Nordbrandt ofte fravær og har blandt andet brugt udtrykket bortnærværelse, som beskriver, hvordan noget eller nogen bliver nærværende, når det eller de er fraværende. I sin behandling af de mange forskellige temaer problematiserer forfatterem ofte sproget og poesien, uoverensstemmelsen mellem ord og betydning: At sprog ikke er det, det giver udtryk for at være, men netop kun er et udtryk.

Nordbrandt kredser om klassiske tematikker, men giver dem en modernistisk udformning, blandt andet ved at forholde sig til sin egen behandling af temaerne, ved en problematisering af sproget og poesien samt en hyppig brug af paradokser. Paradokserne udtrykker en bestemt måde at opfatte og beskrive verden på – som fyldt med modsætninger, der ved første øjekast kan virke uforenelige, men som blandt andet gennem poesien kan forenes.

Det spørgende, tvivlende jeg er et af kendetegnene ved Nordbrandts digte. Jeget er flygtigt og fraværende og kan ikke fæste rod. Man kan kalde det er jeg, der lider af en kronisk hjemløshed, hvilket er et andet modernistisk kendetegn.