Tusindfryd

Citat
””Kommer du slet ikke til at savne mig, Spencer?”
Savne.
Ordet var lige ved at få hans hjerte til at briste.
Jeg har savnet så forbandet meget de sidste år, så du aner ikke hvor meget, tænkte han, da han lagde på.”
”Tusindfryd”, side 354.

Kristina Ohlssons andet værk, ”Tusenskönor” (”Tusindfryd”, 2011), følger endnu engang Alex Rechts efterforskningsgruppe med de nu velkendte karakterer. Værket består af mange forskellige spor og springer mellem Stockholm og Bangkok, mellem illegale indvandrere og svenske præster. Som ”Askepot” begynder værket med svigt og overgreb. Her i form af en voldtægt af en ung pige. Denne ligger dog år tilbage, og den egentlige efterforskning koncentrerer sig om henholdsvis et iscenesat dobbeltselvmord og en indvandrer, som er blevet kørt ihjel. Ægteparret, der angiveligt skulle have skudt sig selv, er oven i købet præster, som skjuler flygtninge. Parrets datter er i Bangkok, hvor hun langsomt bliver fravristet sin officielle identitet og kommer i alvorlige problemer hos myndighederne. Konsekvensen af fortidens voldtægt ligger og lurer under historiens overflade: Hvem er blevet voldtaget? Og hvad har voldtægten betydet for pigen og hendes familie, for voldtægtsmanden og for lokalmiljøet? 

28689853

”Tusindfryd” er let at gå til med megen dialog, korte sætninger og mange fortællere. Dette avanceres af det store antal karakterer og historier, der skal holdes styr på. Sammen med de ydre handlinger giver Kristina Ohlsson et stort indblik i karakterernes privatliv, og det er her, melodramaet ligger gemt. Mænd og kvinder kæmper med deres egne konflikter, og alle er bange for at miste og være alene.

Kristina Ohlsson forstår i værket at sætte ansigter på konflikter, der normalt mangler personlighed i for eksempel medierne. ”Tusindfryd” giver indsigt i mange forskellige erfaringer, som eksempelvis utrygheden ved at være illegal indvandrer, grundlaget for højreekstremisme og konsekvenserne af svigt og utroskab. Kristina Ohlsson har i skriveprocessen været i Bangkok og Thailand for at skrive og få inspiration og leverer i romanen flere nuancer af fremmedhed.