Mayonnaise (Majonæse)

Citat
”Moder: – Jeg kan se med det samme når du har været der – jeg ligner ikke mig selv når du har været der –
Søs: Ja mor – –
Moder: – Du ødelægger det – du har et alt for lille ansigt til det spejl – –”
”Mayonnaise” i ”14 spil for løst publikum”, s. 725.

I et kort efterord til skuespillet ”Mayonnaise eller det private initiativ – Et billede fra dagens Danmark” (1985) redegør Jess Ørnsbo for, hvordan manuskriptet, som han havde skrevet på bestilling, flere gange blev forkastet, før det endelig blev antaget til opførelse på Avenue Teatret i 1988. Begrundelsen for afslagene var bl.a., at teatrene frygtede at skuespillerne ville gå i strejke, hvis de skulle spille Ørnsbos provokerende og karikerede tragedie om en abnorm familie fra storbyens underklasse. Paradoksalt nok var det netop stykkets provokative stil, der blev lagt vægt på, da det i 2006 blev medtaget i den danske kulturkanon.

Familien består af en far, mor og tre børn. Faren beskrives som en forhundset og tvangsgemytlig mandsling, mens moren er en overmåde fed og selvtilfreds madam. Herudover optræder også en herre, der er landsretssagfører, glat og fordækt som en politiker. Familien bor i en etværelses lejlighed i deres eget skrald og har løbende konflikter med naboerne. Disse løses med vold eller ved at bore hul i gulvet og tisse ned på underboerne.

De klassiske magthierarkier og kønsroller er byttet rundt. Faren dirigeres og hundses rundt af sin ældste søn, der fordriver tiden med at læse tegneserier på sofaen. Moren behandler også sin mand som en underordnet, og det er ham, der skal lave mad (pølser og frugtsalat), mens hun ordner regnskaberne. Det er de to yngste børn, der tager på arbejde og tjener familiens penge. Arbejdet består i at snyde og bedrage fremmede til at tro, at de har kørt lillebroren ned, og derefter kræve penge i erstatning.

Dialogerne er gennemsyret af ironi. Ofte besvarer den ene overraskende spydigt eller dumsmart på den andens kommentarer. Der er ingen tillid mellem karaktererne, og selv farens mange svagheder, som klaustrofobi og angst for åbne pladser, mødes med foragt og mistro.

Det billede af dagens Danmark, som Ørnsbo tegner i stykket, er makabert, deprimerende og sygt. Farens alkoholisme fremstår som det mindste problem over for morens pengegriskhed, brorens vold og herrens aparte seksuelle tilbøjeligheder, der inkluderer at smøre søsteren ind i mayonnaise og bussemænd.