Den rødhårede kvinde

Citat
”De gamle eventyr og myter ender nemlig med at blive en del af det virkelige liv. Jo mere man læser og tror på dem, desto sikrere er det, at de bliver til virkelighed. Derfor kalder vi dem myter, fordi de en dag vil ske for os.”


”Den rødhårede kvinde”, s. 234.

Hovedpersonen i Orhan Pamuks roman Kırmızı Saçlı Kadın” fra 2016 (”Den rødhårede kvinde”, 2019) er den unge Cem, der går på gymnasiet, arbejder i en boghandel og drømmer om at blive forfatter. Men da faderen, der er apoteker og venstrefløjsaktivist, forsvinder, må Cem finde et bedre betalt arbejde. Han får et sommerferiejob som brøndgraver i en landsby udenfor Istanbul, og det kommer til at forandre hans livsbane dramatisk.

Romanen tematiserer i høj grad forholdet mellem fædre og sønner. Cems far er praktisk talt fraværende i Cems liv. Til gengæld oplever Cem brøndgravermester Mahmut som en art faderfigur. I løbet af den måned, de arbejder på brønden, får Cem et særdeles ambivalent forhold til Mahmut, der føles som en slags far for ham, og som han samtidig oplever en stærk vrede imod. Hvor denne vrede præcis stammer fra, står ikke klart. Måske projicerer Cem sin vrede over den biologiske fars fravær over på Mahmut? Eller måske er vreden simpelthen nødvendig for overhovedet at kunne løsrive sig fra sit fædrene ophav? I hvert fald reflekterer Cem mange år efter brøndgravningen, hvor han er blevet geotekniker og succesrig entreprenør: jeg følte, at det var, fordi jeg havde trodset mester Mahmut, at jeg var blevet den, jeg var.” (s. 130).

46065425

Mahmut vækker Cems interesse for myter og eventyr, og i sit voksenliv interesserer Cem og hans kone Ayse sig voldsomt for myter, der handler om sønners og fædres relationerikke mindst Sofokles historie om ”Kong Ødipus” og Ferdousis ”Shahname”. Hvor førstnævnte handler om en søn, der uforvarende slår sin far ihjel, er det i persiske ”Shahname” en far, der slår sin ukendte søn ihjel. Begge fortællinger bliver determinerende for Cems liv, og en underliggende tese i romanen er, at litteratur og myter har så stor kraft, at de kan forandre vores liv. Ikke mindst bliver myterne levendegjort i romanen, da Cems ukendte søn dukker op.

Romanen tematiserer endvidere Istanbuls – og det moderne livs – udvikling. Der er lange beskrivelser af selve brøndgravningen. Cem og Mahmut benytter flere tusind år gamle teknikker, hvilket står i skærende kontrast til det firma, Cem opbygger i sit voksenliv. Her bliver han således en del af byggeboomet i Istanbul og medvirkende til, at byen ekspanderer eksplosivt, og mange nye områder bliver indlemmet i storbyen og bebygget af højhuse.