Tavshedens hus

Citat
“Som jeg gentager det for mig selv så mange år senere, mens jeg ligger i min seng, kan man ikke begynde forfra på sit liv, når denne ensrettede rejse først er forbi, kan man ikke gøre den om, men hvis man har en bog i hånden, kan man begynde forfra, når man er færdig med den, hvis man vil, også selv om bogen er forvirret og gådefuld, man kan læse den igen for at forstå det, der er uforståeligt, for at forstå livet, ikke sandt, Fatma?”
“Tavshedens hus”, s. 350.

Den 90-årige Fatma bor i et forfaldent og stille hus i en lille tyrkisk landsby ved kysten sammen med sin tjener, dværgen Recep, i “Sessiz Ev” fra 1983 (“Tavshedens hus”, 2000). De lever i en art symbiotisk forhold, i tavshed om de hemmeligheder, de deler, i had og ensomhed.

Romanens handling udspiller sig over en uge, hvor Fatma får besøg af sine tre børnebørn, den desillusionerede og alkoholiserede intellektuelle Faruk Bey, den fremskridtsvenlige og idealistiske studerende, Nilgün Hanım og den stræbsomme gymnasieelev Metin Bey, der drømmer om Amerika. Det er et alt andet end kedeligt familiebesøg, for under overfladen lurer såvel et familiedrama som potente politiske problematikker, som konstant truer med at eksplodere og sprænge familieidyllen i stumper og stykker.

22977059

Børnebørnene ved meget lidt om familiens fortid, men gennem brudstykker af Fatmas tanker får vi historien om hendes afdøde mand, der dedikerede sit liv til at oplyse Østen. Han var af den overbevisning, at Østen haltede efter Vesten, fordi de endnu ikke havde opdaget, at gud er død, og derfor ville han være rationalismens Messias i Østen. Problemet var bare, at der ikke var mange, der forstod, endsige sympatiserede med hans fanatiske besættelse – end ikke Fatma. Derfor fik han det rygte, at han stod i ledtog med djævelen, samt et kompenserende stadigt stigende alkoholmisbrug.

I 1980'erne, hvor romanens handlingsplan udspiller sig, ser det dog ud til, at moderniteten har gjort sit indtog i Tyrkiet. Børnebørnene er veluddannede, den lille havneby er fuld af moderne huse og tyske turister kommer valfartende og ser på mavedans iført fez. Men betyder det, at alt er uproblematisk? Nej, under overfladen fortsætter kampene mellem tradition og forandring nøjagtig som før, og da den idealistiske, marxistiske Nilgün bliver offer for en fascistisk bandes overgreb og dør, klinger håbet om en ny og bedre fremtid ekkoende tomt, nøjagtig som tavshedens hus.