“Benim Adim Kirmizi” fra 1998 (“Mit navn er rød”, 2002) udspiller sig over ni dage i slutningen af 1590'erne. Den foregår i Istanbul i et bogillustratormiljø, i en tid, hvor bøger stadig blev skrevet i hånden af kalligrafer og illustreret af miniaturemalere.
Sheküres mand er draget i krig, og er efter fire år endnu ikke vendt tilbage. Selv om alt tyder på, at han er død, venter hun stadig på ham, men i mellemtiden er hun flyttet med sine to sønner ind hos sin far. Nu bejler såvel den forsvundne mands bror, Hassan, og Sheküres fætter Sort til hende, men hun prøver at bevare sin standhaftighed.
Sheküres far laver bøger efter den islamiske tradition, altså uden billeder, men efter et besøg i Venedig, hvor han ser malede portrætter, bliver han så forført af malerierne, at han overtaler Sultanen til at få lavet en bog til sin egen ære i venetiansk stil. Sort, der er dygtig ud i billedkunst, skal i fællesskab med andre malere forestå illustrationerne, men for at projektet ikke skal provokere islamiske fundamentalister, udføres det i al hemmelighed. Tilsyneladende lykkes hemmeligholdelsen ikke, i alt fald findes en af illustratorerne pludselig myrdet, og også Sheküres far slås ihjel. Men hvem er morderen? Sultanen pålægger Sort og lederen af bogværkstedet at finde morderen inden tre dage, og romanen udfolder sig herefter som et mordmysterium med adskillige tvists. Er morderen en fanatisk islamist, der har fået nys om Sultanens hyldestbog til sig selv? Er mordene et udslag af spændinger mellem skaberne af bogen, fordi nogle er fortalere for den traditionelle islamiske stil, mens andre er for den venetianske? Er der tale om rivalisering og jalousimord begået i kærlighedens tegn? Eller er morderen i virkeligheden en hævnende engel, der har opdaget det blasfemiske værk?
24213781
Romanen udfolder sig som en subtil og yderst spændende kriminalroman. Plottet er sindrigt skabt, og de mange tråde flettes delikat sammen. Desuden krydres med refleksioner om kunsten såsom: Hvem er ansvarlig for et kunstværks indhold – kunstneren eller den, der bestiller værket? Skal en kunstner signere sit værk? Hvem ‘ejer’ værket? Er skaberen overhovedet vigtig? Hvad gør et kunstværk mægtigt? Hvor vigtig er kunstnerisk anerkendelse? Desuden udforskes forskellene mellem, hvad man betragter som kunst i Østen i forhold til i Vesten. Mens der i Østen hersker grænser for kunsten, eksempelvis at man ikke må afbillede, så er kunsten mere frit stillet i Vesten. Men hvordan forholder kunsten sig til sådanne grænser? Kan man måske ligefrem sige, at kunsten er afhængig af sådanne grænser, da det netop er, når grænserne overskrides, at noget bliver kunst? Selv om diskussionen udfolder sig omkring kunst i det 15. århundrede, er diskussionen stadig aktuel, hvilket eksempelvis kan illustreres med den såkaldte Muhammedkrise i 2006.