I ”Masumiyet Müzeli” fra 2008 (”Uskyldens museum”, 2011) hedder hovedpersonen Kemal. Han lever det søde liv i 1970’ernes Istanbul, hvor hans familie igennem tre generationer har grundlagt en pæn formue i tekstilindustrien. Men da han kort før sin forlovelse med den smukke ambassadørdatter Sibel møder sin fjerne, fattige slægtning Füsin, vil kærligheden drive ham i en anden retning. Efter forlovelsesfesten bryder han med Sibel, men da har Füsun giftet sig med en anden. I de følgende otte år venter Kemal på Füsun, og i løbet af de mange år besøger han Füsun og hendes forældre i deres lejlighed intet mindre end 1593 gange.
28811497
Romanen er anlagt som en af litteraturhistoriens store kærlighedshistorier a la Shakespeares ”Romeo og Julie”, Goethes ”Den unge Werthers lidelser” og Tolstojs ”Anna Karenina”. Selvom Kemal er hovedperson i romanen, har den som så ofte før i Pamuks værker også en anden central figur – denne gang kærlighedens væsen. Pamuk undersøger kærlighedens veje og vildveje igennem Kemals forelskelse i Füsun. Kemal skaber ligefrem et museum over sin kærlighed til Füsun. Det er således et slags museumskatalog (og et meget langt et af slagsen!), læseren bliver budt på. Det er et katalog over de mange genstande, Kemal har samlet fra Füsun, for hver gang, de har set hinanden, har han stjålet af hendes ejendele. Han har opbygget en enorm samling af genstande – tøj, cigaretskodder, fotografier, kaffekopper og så videre. Romanens fortæller er kustoden, der fører læseren rundt på uskyldens museum og viser alle de mange genstande frem. Han rejser endvidere rundt i Europa for at se andre små, afsidesliggende museer, der kan inspirere ham til at skabe det helt rigtige Uskyldens Museum. Således giver romanen også grobund for en diskussion af kunstens- og kulturindustriens rolle.
For øvrigt hører museet ikke længere alene til i fiktionens verden. I 2012 åbnede Pamuk således dørene for et virkeligt Uskyldighedens Museum i Istanbul.