Fra bondedreng til ædel dragerytter

“Arven”-trilogien er samlet én lang, kontinuerlig historie om Eragons udvikling fra barn til voksen.

Udviklingen sker ikke kun for Eragon, også dragen Saphira modnes betragteligt på deres farefulde rejser. Begge figurer er et sted i deres liv, hvor de er i rivende udvikling, fysisk såvel som mentalt. De er begge i fuld gang med at samle erfaring og skiftes til at være hinandens mere eller mindre irettesættende, mere eller mindre rimelige læremestre.

Eragons udvikling manifesterer sig blandt andet som en fysisk forandring: Han mister hvalpefedtet og det barnlige ansigt, som i stedet bliver erstattet af en senet, muskuløs og stærk krop og et barsk, sammenbidt ansigt. Eragons fysiske tilpasning til omgivelserne kædes sammen med den mentale forbedring, som en slags belønning for hans hårde slid.

Eragons modning beskrives også i den mentale forvandling, der sker med ham. Han forvandler sig fra et barn til en moden leder, der kan tage vare på folk under sig og lede dem på bedste vis. Eragon lærer at overvinde frygt og smerte og at tilsidesætte sig selv og ofre sig for noget og nogle, der er vigtigere end ham selv.

Mere vidtfavnende lærer han også at tænke i helheder frem for i detaljer, hvilket bliver beskrevet i hans lektioner udi magi og sammenhænge i verden hos elvermanden Oromis. Her undervises Eragon blandt andet i at se og føle hele skoven, og ikke kun en lille del af den – med andre ord at tage hele verden med i sine betragtninger og beslutninger, ikke kun sin egen lille verden.

“Eragon” introducerer læseren til en ufarlig og lidt ubehjælpsom dreng, der impulsivt reagerer ud fra nuet og sine umiddelbare følelser, og ender i “Den ældste” med at skildre en velovervejet, modig og ansvarlig ung mand.