Helt op på titelniveau har Mor en vigtig plads i ”Min mor siger”. Sætningen ”siger min mor” står mange gange i bogen, og hun fylder meget i romanen. Man forstår, at Mor er uomgængelig og et vilkår i livet. I ”Lejlighedssange” optræder også en mor, og hun har mange af de samme skråsikre holdninger og mærkelige indfald som mor-karakteren i ”Min mor siger”. En evindelig sammenligning af fortælleren og det engelske kronprinsepar Kate og Williams liv går f.eks. igen i de to mor-skildringer, lige som sætningen ”min mor siger” gør det. I ”Meter i sekundet” er fortælleren selv blevet mor, hvilket ganske ømt undersøges og skildres gennem romanen.
Pilgaards romaner er elementært sjove med deres skildringer af kikset kommunikation, sproglige hverdagsklicheer og forskellige forventninger til den samme situation. Pilgaard mener ikke, at det er hende, der er sjov, men verden, men man må alligevel tilskrive forfatteren en vis sans for det komiske i tilværelsen. Hun mener dog også, at der skal mere til end blot ironi, fortæller hun i et interview om debuten: ”Der må være noget andet også. Alvor og f.eks. melankoli. Faren ved ironi er, at man kan tabe muligheden for, at noget kan betyde noget, og det, synes jeg, er farligt. Ironi og humor kan sagtens fungere parallelt med noget mere alvorligt. Det var i al fald det, jeg ville med bogen.” (Kristen Bjørnkjær: Kærestesorg er ikke spildt. Information, 2012-02-02).
Karaktererne i Pilgaards bøger udtrykker sig i replikker, der er meget sigende for deres personlighed, og Stine Pilgaard fortæller om sin interesse for replikker og sprog: ”Det er sproget, vi forsøger at nå hinanden med. Jeg synes, at det er virkelig sjovt, hvordan folk udtrykker sig, metaforbrug, vendinger osv. Det minder mig om et dukketeater at skrive, jeg føler, at alt kan lade sig gøre der på papiret, og selv om jeg måske tager udgangspunkt i hverdagslivet kan det piftes op og lægges i en form, som jeg bestemmer, jeg føler mig som en lille glad minigud, der styrer fortællingen, en position jeg desværre kun befinder mig i når jeg skriver.” (Eget interview, 2012).
Gennem primært ”Min mor siger” og ”Lejlighedssange” er der utallige referencer til litteratur, musik og vendinger fra hverdagen, og de strækker sig fra salmedigteren Kingo til Shu-bi-dua og Danske Banks slogan, der sågar optræder i begge værker. I nogle tilfælde er det markeret, at der er tale om et citat, andre gange optræder det på lige fod med resten af fortællingen. Det er altså op til læseren selv at fange referencerne, der ofte bringer karaktererne i forlegenhed: ”Hold fastere omkring mig med dine runde arme, siger jeg. Min læge ser nervøs ud nu. Det er et citat, siger jeg hurtigt, fra et digt der hedder Angst.” (”Min mor siger”, s. 65). I debutbogen laver den belæste fortæller endvidere litterære udlægninger af barokken, postmodernismen og Emil Aarestrups digte, hvilket er med til at nuancere portrættet af den ellers ugidelige og blaserte fortæller.