Baggrund

Citat
”I fjernsynet taler de om danskerne. Om en ny statistik der er lavet om dem. At danskerne er det lykkeligste folk i verden. Jeg ved ikke om jeg kommer til at tælle med i sådan en statistik. Om jeg altid vil være fremmed her. Eller om jeg en dag virkelig vil få lov til at blive dansker.”

Halfdan Pisket voksede op på Amager i de lavere sociale klasser. Hans jyske mor var tidligere aktiv i Ungdomshuset på Nørrebro, hvor hun mødte Piskets far, en tyrkisk-armensk gæstearbejder. Moren blev siden permanent bistandsklient, mens faren fik en kriminel løbebane som hashhandler på Christiania. Den unge Pisket havde også selv sine strejf med loven, taget for bl.a. graffiti, butikstyveri og i forbindelse med forskellige autonome auktioner. Ligesom sin mor var han aktiv i Ungdomshuset. Som 15-årig flyttede han hjemmefra og ind i bygningen på Jagtvej og var med i optøjerne, da Ungdomshuset skulle lukkes. ”Jeg fandt et ståsted i det politiske og kreative miljø omkring Ungdomshuset, mens det endnu eksisterede, hvor etnicitet, seksualitet og så videre ikke spillede nogen rolle,” fortæller han i et interview til Politiken (Lærke Malmbak: ”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13).

Som ung røg han ind og ud af uddannelsestilbud. Der var ikke mange, der troede på, han ville blive til noget: ”Jeg havde fået at vide hele min barndom, at jeg ville blive gadefejer,” siger han (Ralf Christensen: ”Jeg har altid fået at vide, at jeg ville blive gadefejer”. Information, 2016-03-18). Som 17-årig fik han dog sin store chance, da hans livslange interesse for at tegne sikrede ham adgang til Kunstakademiet, der dog ikke umiddelbart var, hvad han forestillede sig: ”Jeg blev hurtigt skuffet. Den første uge havde vi besøg af en fra Novo Nordisk, som skulle lære os om ’self-branding’, og det hele var meget akademisk.” (Johanne Mygind: Kakerlakkens søn. Weekendavisen, 2015-03-06). Mens han læste på akademiet, mødte han forfatteren Hans Otto Jørgensen, og det blev en øjenåbner for Pisket. Hans Otto Jørgensen viste ham kunstens potentiale og blev siden en slags mentor for Pisket.

Da han gav sig i kast med at fortælle sin fars historie, gav han sig selv tre år til at færdiggøre den. Trilogien, prydet med farens ansigt der både ældes og indsamler ar, blev udgivet i 2014-16 og blev en enorm succes blandt anmelderne. Halfdan Pisket blev i 2015 sammen med Rikke Villadsen den første tegneserieskaber, der blev tildelt statens treårige arbejdslegat.