Som det typisk er tilfældet i Poes groteske og arabeske fortællinger, er også ”The Fall of the House of Usher” fra 1839 (”Ushers fald” i ”Samlede fortællinger 1”, 2007) skrevet fra en unavngiven jeg-fortællers perspektiv, som fører læseren ind i fortællingens dystre rum.
Ved fortællingens start betragter han på afstand Huset Ushers dystre sceneri. Indenfor finder han sin barndomsven Roderick Usher, som er på vanviddets rand. Fysisk såvel som mentalt skælver Usher af angst og neuroser. Han er tynget af sin søster Madelines dødssyge tilstand, men hans lidelse synes også at være forbundet med stedets særegne karakter.
Usher besidder nærmest overjordiske kunstneriske evner, som han udfolder i en art neurotisk rus. Fortælleren iagttager ham med lige dele fascination og foruroligelse. Da Madeline dør, bliver det for alvor svært for ham at bevare den rationelle distance til sin værts tiltagende vanvid. Den anspændte tilstand når sit højdepunkt, da det afsløres, at søsteren tilsyneladende er blevet lagt levende i graven. Fortælleren når akkurat at flygte ud af det skæbnesvangre hus, før det går under og forsvinder i søens sorte vand.
29067376
Lig andre af Poes fortællinger er kvindeskikkelsen i ”Ushers fald” en central metafor. Poes kvinder er typisk disse æteriske skabninger, som synes at tilhøre en anden sfære, og som da også ofte glider ind i det ukendte i form af døden. Frøken Madeline er ikke anderledes. Hendes død eller ikkedød er fortællingens gåde og klimakset for fortællerens udfordrede forstand.
Selve Huset Usher synes at være et billede på alt, der overgår den rationelle sans. Alligevel findes der mellem linjerne spor af rationelle forklaringer. I bibemærkninger lægger fortælleren foregribende spor ud, som kan udgøre en potentiel nøgle til det uforklarlige. Allerede i starten nævnes den flænge, som på husets gavl strækker sig fra top til bund, og som måske er en af årsagerne til, at huset til sidst styrter sammen. Om Ushers familie fortælles det, at dens stamtræ går i en lige linje, og tilstedeværelsen af indavl kan derfor muligvis forklare Usher og hans søsters skrøbelige væsner, selvom indavl ikke nævnes direkte.
De gåder løses ikke af fortælleren. Han er splittet mellem fornuft og dæmoni, og hans flugt og husets sammenstyrtning sletter alle spor af en mulig forklaring. Typisk for Poe står slutningen dermed åben, og den næste groteske og arabeske fortælling kan tage sin begyndelse.