Divadrømmende

Citat
”Indeni dit øje
Er der så
Ensomt som en
Vinterfuglehimmel
Gjaldende”.
”Divadrømmende”, s. 23.

Efter de to romaner ”Dreng” og ”Lyse tider” vendte Juliane Preisler i 2006 tilbage til lyrikken med digtsamlingen ”Divadrømmende”. Bogens digte skildrer forskellige faser i et kærlighedsforhold. Blikket og udsigelsen veksler mellem de to figurer. Digtene er organiseret i en række kursiverede hoveddigte, der efterfølges af sidedigte, som udbygger det enkelte hoveddigts motiv. Et af de gennemgående temaer slås allerede fast i samlingens første digt. I mødet mellem de to mennesker findes der også en ensomhed og en melankoli. I startdigtet markeres det med ordene ”så længe”: ”Han sætter hende / På nogle trin / Dér står hun i det / Mærkelige lys og ser / Dejlig ud så længe / Dåredejlig, dybthvid / Divarømmende” (s. 5).

26251087

På bogens omslag ses et dobbelteksponeret og sløret billede af forfatteren, og indholdsmæssigt er der også noget diffust og drømmende over digtene, der fremtræder uden et fastlagt handlingsforløb. Som det hedder i en anmeldelse i Politiken: ”Referencerne til den såkaldte virkelige verden, og sprogets henvisende funktion ved navn deixis, er helt gennemgående udvisket og suspenderet. Resultatet er, at digtforløbet svæver i et sitrende clair-obscur, hvor divadrømmendes glimtskårne vignetter flakser sig gennem forestillingen om et kompliceret liv med en mand.” (Mikkel Bruun Zangenberg: Preisler evigeksploderende. Politiken, 2006-06-18). Digtene er dog ikke blot diffuse men også konkrete og jordnære i deres beskrivelse af blandt andet seksuelle oplevelser: ”Midt i bliver det / Bare grimt / To dyr der ikke svæver / Flodhestefyldt / Lavvandstumlende” (s. 13).

Juliane Preisler benytter sig i sine digte af en række selvkomponerede sammensatte ord, som ofte er karakteriseret ved bogstavrimet assonans. Titlen Divadrømmende er blot et eksempel. I samlingen finder man også udtryk som ensomhedsekko, søndagsskæbnen, uendelighedsklingende, frugtplukkemoden og dagslysfordærvende. Med de mange sammensatte ord forsøger forfatteren at sætte ord på nogle af de følelse og stemninger, der kan være vanskelige at beskrive med det gængse sprog.