”La Prisonnière” (1923) (”Albertine” (1936)) handler om samlivet med Albertine i Paris. Ægteskabsplanerne er foreløbigt opgivet, da Marcels kærlighed er væk. Tilbage er kun vanvittig jalousi. De glædesløse dage går med at skaffe sig efterretninger om Albertines gøren og laden. Veninden Andrée bliver hyret som medsammensvoren, om end Marcel er stærkt i tvivl om hendes loyalitet. I et desperat forsøg på at holde Albertine interesseret foreslår han at de skal skilles. Det lykkedes ikke. Bruddet er ikke øjeblikkeligt, men nu uundgåeligt. Da Marcel endelig vil gøre det forbi, viser det sig at Albertine er kommet ham i forkøbet med opsigelsen, og det kaster ham ud i en alvorlig krise. Undervejs følges op på forholdet mellem Morel og Charlus der koster sidstnævnte store anstrengelser foruden social deroute.
Albertine
Citat
”I hvilken by hun end befandt sig, ville hun aldrig behøve at søge længe; thi ondet boede ikke i Albertine alene, men i andre, som stedse er beredte til at gribe enhver anledning til sanselyst. Et øjekast fra den ene, straks forstået af den anden, skaber forbindelse imellem de to hungrende. Og for en snedig kvinde er det let at lade, som om hun intet har set, derpå fem minutter efter at gå hen imod den, der har forstået og i en sidegade ventet på hende, for med et par ord at træffe aftale om et stævnemøde. Hvem vil nogen sinde få det at vide?”.
Marcel Proust: ”Albertine”, side 18.
Er du biblioteksbruger eller elev?