Philip Pullman fortæller, at han fik gåsehud, da han som barn fik læst højt af John Miltons ”Det tabte Paradis” (”Paradise Lost”), især den del, som handler om Adam og Evas uddrivelse af paradisets have. Desuden er han fascineret af is og sne, af nordlys og gamle nordiske myter.
Disse elementer indgår naturligt i hans universer, ikke mindst i His Dark Materials-trilogien, hvad enten det drejer sig om engle, hekse på kosteskafter, talende isbjørne fra Svalbard, genfærd eller samer med hurtige hundeslæder. Også præster fra inkvisitionen, videnskabsmænd, spøgelser, harpyer og alfer er helt naturlige med- og modspillere. I Miltons tabte paradis slår Gud en cirkel om det univers, han har skabt. I Pullmans bøger springer handlingen lige så naturligt mellem flere universer. Der er hul igennem!
Kritikere sammenligner His Dark Materials-trilogien med Tolkiens populære ”Ringenes Herre”. Pullman opfatter også Tolkiens værk som stort og episk og er glad for sammenligningen, men han synes ikke, Tolkien fortæller så meget om menneskelige og seksuelle følelser. Den går ikke hos Pullman, hvor stærke følelser er en medvirkende årsag til det store drama, både hvad angår Den Teologiske Øvrigheds besættelse af syndefaldsmyten, Lyras forældres heftige møder og sammenstød, og hvad der siden sker mellem Lyra og Jim.
Mange af Pullmans værker, herunder ”Det gyldne kompas” og de to efterfølgere, er lanceret som børnebøger, men bliver i dag læst af både børn, unge og voksne. Når det er bøger, der handler om selve meningen med livet, om Guds eksistens, om kærlighed, om filosofiske skoleridt og politiske systemers goldhed, er der mange, der gerne vil læse med.
Philip Pullman fortæller, at han fik gåsehud, da han som barn fik læst højt af John Miltons ”Det tabte Paradis” (”Paradise Lost”), især den del, som handler om Adam og Evas uddrivelse af paradisets have. Desuden er han fascineret af is og sne, af nordlys og gamle nordiske myter.
Disse elementer indgår naturligt i hans universer, ikke mindst i His Dark Materials-trilogien, hvad enten det drejer sig om engle, hekse på kosteskafter, talende isbjørne fra Svalbard, genfærd eller samer med hurtige hundeslæder. Også præster fra inkvisitionen, videnskabsmænd, spøgelser, harpyer og alfer er helt naturlige med- og modspillere. I Miltons tabte paradis slår Gud en cirkel om det univers, han har skabt. I Pullmans bøger springer handlingen lige så naturligt mellem flere universer. Der er hul igennem!
Kritikere sammenligner His Dark Materials-trilogien med Tolkiens populære ”Ringenes Herre”. Pullman opfatter også Tolkiens værk som stort og episk og er glad for sammenligningen, men han synes ikke, Tolkien fortæller så meget om menneskelige og seksuelle følelser. Den går ikke hos Pullman, hvor stærke følelser er en medvirkende årsag til det store drama, både hvad angår Den Teologiske Øvrigheds besættelse af syndefaldsmyten, Lyras forældres heftige møder og sammenstød, og hvad der siden sker mellem Lyra og Jim.
Mange af Pullmans værker, herunder ”Det gyldne kompas” og de to efterfølgere, er lanceret som børnebøger, men bliver i dag læst af både børn, unge og voksne. Når det er bøger, der handler om selve meningen med livet, om Guds eksistens, om kærlighed, om filosofiske skoleridt og politiske systemers goldhed, er der mange, der gerne vil læse med.