Vinland

Citat
”Vi er cifre i Guds computer, nynnede snarere end tænkte hun for sig selv til en art standardiseret gospelmelodi, og det eneste, vi kan bruges til, nemlig at være levende eller døde, er det eneste han ser.”
”Vinland”, s. 94.

”Vineland” fra 1990 (”Vinland”, 1993), der er Thomas Pynchons første roman siden ”Gravity’s Rainbow”, er et mere tilgængeligt værk. I denne politiske roman ironiserer forfatteren over sin egen samtid.

Vi befinder os i Vineland County i det nordlige Californien i hælene på eks-hippien Zoyd Wheeler. Han får mentalinvalidepension af staten, fordi han på årlig basis springer gennem en glasrude. Romanen begynder med et af disse spring, der får glasset til at splintre i en myriade af stumper, der afspejler selve fortællingen og på forunderlig vis hen mod slutningen atter samler sig – som en film, der afspilles baglæns. Hans ekskone Frenesi Gates stak af med elskeren Brock Vond, som både er statsadvokat og psykopat. Wheelers smukke teenagedatter er besat af tanken om at genfinde sin bortløbne mor. Denne besættelse deler hun både med sin far Zoyd Wheeler og den onde skurk Brock Vond. Men Frenesi, der af sin elsker blev forvandlet fra aktivistisk venstreorientet filmskaber til FBI-agent i den onde stats tjeneste, er pist væk.

Det amerikanske samfund anno 1984 – det år, hvor republikanske Ronald Reagan blev genvalgt til præsidentposten – udleveres på kærlig-kritisk vis, og vi navigerer rundt i et grotesk univers befolket af sindssyge politiagenter, flirtende kvindelige ninjaer, hashrygende hippier, der er levn fra 1960’ernes ungdomsoprør, hjelmklædte soldater og thanatoider, der bedst kan beskrives som folk, der befinder sig i en dødlignende tilstand. Det gælder om at hænge godt fast, for det går over stok og sten i dette udflippede, hashomtågede univers.

Dette postmoderne værk parodierer den masse- og markedskultur, der præger det amerikanske samfund, og slynger om sig med sangindslag som ”Fuck you … Hey! I’m a cop!” og film som ”Jedi-ridderne vender tilbage” og ”Godzilla”. I denne samtidsroman om landets politiske tilstand behandler Thomas Pynchon mere direkte end hidtil det moderne overvågningssamfunds negative udvikling. Og man aner en slet skjult reference til George Orwells fremtidsdystopi ”1984”.