The Flood

Citat
”That kiss. Her saliva was still in his mouth. It was turning cold now. He had to get home, had to rush upstairs, ignoring his mother’s call from the living room, and change into clean clothes.”
”The Flood”, s. 62.

Ian Rankins debutroman ”The Flood” fra 1986 er endnu ikke oversat til dansk. Oprindelig udkom bogen i et begrænset oplag på et lille forlag, og førsteudgaven er i dag et samlerobjekt. I 2005 genoptrykte forfatterens nuværende forlag Orion romanen, der i både genre og tematik adskiller sig væsentligt fra de kriminalromaner, Rankin siden er blevet så kendt for.

Rankin skriver i bogens forord, at dele af ”The Flood” er inspireret af hans egen familiekrønike. Den var egentlig tænkt som en novelle, men historien udviklede sig i skriveprocessen til en ungdomsroman om overtro, pubertær seksualitet og ikke mindst om socialt udstødte og tragiske kvindeskæbner. Historien består af tre dele, hvoraf den første ”The Falling Time” foregår i 1960’erne i den opdigtede, skotske mineby Carsden. Byen kæmper – ikke ulig Rankins fødeby Cardenden – med en voksende arbejdsløshed, og de unge emigrerer.

Hovedkarakteren Mary Miller er en ti år gammel skolepige med et smukt, langt, sort hår. Da to ældre drenge en dag narrer hendes dukke fra hende, løber hun efter dem. De skubber hende i floden, og havde det ikke været for Marys bror Tom, der i sidste øjeblik trækker hende op af vandet i hendes hestehale, ville hun være druknet. Drengene får deres straf, men da Mary vågner næste dag, er hendes hår blevet gråt for altid. Som 15-årig bliver Mary ufrivilligt gravid, og rygterne svirrer om, at det er Tom, der er faren. Også Marys egen far, der dør kort efter i en trafikulykke, er under mistanke.

Bogens to andre dele foregår i 1985, og hovedpersonen er nu Marys dreng, den 15-årige Sandy. Som de andre teenagedrenge i byen fordriver han tiden med at hænge ud med venner, være irriteret på sin mor eller sidde på sit værelse og skrive digte til sin første forelskelse, Rian. Hun er en fattig, hjemløs roma og ikke altid til at stole på, hvilket Sandy først forstår for sent.

Carsdens beboere er ved at drukne i alkoholisme, overtro og løgn, og det er næppe tilfældigt, at Rankin har opkaldt bogen efter syndfloden i bibelfortællingen om Noahs ark. Det er bare én af bogens mange bibelske paralleller.