Tvivl og tro

I årene efter krigen udkom fem digtsamlinger, der alle fastholder den lavmælte tone og det rige billedsprog. Samlingerne er præget af den desillusion, der fulgte i krigens kølvand. Halfdan Rasmussen vender blikket indad og genkalder sig krigens oplevelser.

Paa Knæ for Livet (1948) hedder den første af samlingerne. Titlen vidner om en respekt for det liv, som blev glemt i krigens had. Halfdan Rasmussen plages af tanken om de mange ofre, og han delagtiggør læseren i krigens traumatiske eftervirkninger: "Jeg slog ihjæl! Men livet slår/ ihjæl hver levet dag./ Jeg døer hver nat når angsten går/ igennem hjertets slag." Han udtrykker tvivl om, hvorvidt krigens rædsler kan glemmes.

Men i Forventning (1951), der er den sidste af efterkrigssamlingerne, antyder han med titler som "Fred", "Forløsning" og "Overstået angst", at krigens oplevelser ikke længere er så påtrængende.

Han holder stædigt fast i livet som en eviggyldig værdi, "min gud er selve livet" siger han, og udtrykker troen på, at "livets varme" kan overvinde alt. Varmen og livskraften finder han hos barnet og kvinden, i naturen og i verdensrummet.

I digtsamlingerne kommenterer Halfdan Rasmussen også de politiske begivenheder i efterkrigsårene, som f.eks. atombombens konsekvenser i digtet "Efter Bikini".

Han udtrykker sin skuffelse over den ideologiske genoprustning med de skarpt optrukne fronter mellem øst og vest og formulerer faren ved fastlåste ideologier, når han skriver: "Vogt dig for den, som kræver al din tro, men aldrig lod din tvivl få lov at gro". Han henviser til alle former for politisk og religiøs fanatisme og sætter den personlige ansvarlighed i stedet.