De sjove digte

Halfdan Rasmussen har som bekendt dyrket den muntre digtning med stor succes. Allerede tidligt viste han sit talent for at skrive til børn. Hans sprudlende sproghumør og hans sans for børns univers blev børnerimenes særlige kendetegn. I børnerimenes forunderlige verden kan alt lade sig gøre, man kan vælte rundetårn eller plukke stjerner ned fra himlen.

Ib Spang Olsens tegninger digter med på de fantasifulde indfald og er efterhånden blevet en uundværlig del af rimerierne. Ubegribelige naturfænomener får ansigt som "Lille frøken Efterår", eller begribes med en barnlig logik: "Inde i min mosters mave er en lille børnehave, hun skal nemlig være mor til en tvilling og hans bror".

01366203

Halfdan Rasmussen gør op med den skråsikre fornuft, hvilket især kommer til udtryk i de knaldskøre nonsensdigte, hvor han lader sproget løbe løbsk: "Lirum i Virum og Larum i Farum".

Også i tosserierne finder han et fristed for sproglig udfoldelse. I løbet af 1950erne udkom ialt syv samlinger af Tosserier. De rummer alle et overskud af komik for den, der stadig vil være ved barnet i sig selv. I rimene: "Noget om kogekunst", "Noget om at gå forkert", "Noget om arbejdsro" o.s.v. kommenterer han den voksnes verden med mild ironi.

Han behandler alvorsemner med en munter undertone og det, der ligner det rene rimeri, har som regel en dybere betydning. F.eks. er digtet "Noget om Helte" en hyldest til humanismen og livets enkle værdier: "Livet er en dejlig gave. /Jorden er en herlig jord./ Der er øller i min mave./ Der står krokus på mit bord./ Når reserverne skal stille/ for at splitte kloden ad, / skriver jeg med kruspersille / verdens mindste heltekvad".

Da både Tosserier og Børnerim blev vældig populære i Danmark, forsøgte man at oversætte dem til andre sprog. Men rimene var skrevet i en leg med det danske sprog, og derfor ramte oversættelserne, efter Halfdan Rasmussens egen mening, alt for ofte lige præcis ved siden af.

"Jeg tror paa, at digte skal synge sig ind i menneskene" skrev Halfdan Rasmussen i en kronik i 1941, og sådan blev det i bogstaveligste forstand med mange af hans digte. Flere komponister blev i tidens løb inspireret af digtenes musikalitet og satte melodier til dem. I størstedelen af alle danske sangbøger er Halfdans digtning bredt repræsenteret. Børnerimene "Mariehønen Evigglad" og "Lille frække Frederik" har fået nyt liv som sange, og tosseriet "Noget om helte" er blevet danmarksberømt.