Genrer og tematikker

I Olga Ravns forfatterskab er der en opmærksomhed på køn og krop i et både personligt og et samfundsmæssigt perspektiv. Samtidig forfølger forfatteren et tema om former og farver, som ses i bøgernes indhold og sprogbrug samt på bloggens mange fotografier af natur, mønstre, interiør og farver. Grænserne mellem privat og offentlig, social og hemmelig undersøges, og der trækkes på tilsyneladende selvoplevede erfaringer som f.eks. den abort, der flere gange omtales i ”Jeg æder mig selv som lyng” samt erfaringen af at blive mor i ”Mit arbejde”.

Kroppen investerer sig selv i digtene: ”Der er to ting, man virkelig ikke kan slippe væk fra. Den ene er, at man skal dø, og den anden, at man har et køn. Det har været meget stærkt for mig at gøre mig erfaringer, som ligger meget tydeligt i forlængelse af den krop, jeg har. F.eks. det at få en abort, som er så forbundet med det at have en livmor,” siger Olga Ravn i et interview.” (Johannes Henriksen: At skrive om ubehaget ved at være sig selv. Information, 2012-01-12).

Kroppens begrænsninger og afgrænsethed er på tale: ”Jeg er på mange måder en moderne mand i mit kvinde, kroppens grænser er hysterisk konkrete” (s. 61). mit kvinde er et typisk eksempel på debutdigtsamlingens mange ugrammatiske konstruktioner, der falder naturligt ind i teksternes i øvrigt anarkistiske omgang med sproget. I ”Celestine” er kroppen bærer af erindring og historie, og samtidig noget, der har sit eget ukontrollable begær. Kroppen er tøjlesløs, trækker slimede spor efter sig og er utilregnelig med sine lus og sin tørre hud. I ”Mit arbejde” er kroppen bolig for et andet liv, og i den forbindes mor og barn fysisk på en lige så gruopvækkende som harmonisk måde.

Genremæssigt er ”Jeg æder mig selv som lyng” omtalt på omslaget som poesi, men teksterne trækker i mange retninger. Bogens første afsnit ’Grammatisk ubehag’ er trykt vertikalt med skriften optrædende på sidens lange led. I lange abrupte sætninger diffunderer et jeg ind og ud af teksten, der består af ufuldstændige sætninger, gentagne og omvendte ord og bogstavrim: ”ha, grådøgns døgnrød, dagdøgn daggrød grådrød, av, ranrød døgnran ranrogn, røddrøms trusserøv i rørblikkets berøring” (s. 10). Digtene kalder på at blive læst op med rytme og lydlig udfoldelse.

”Celestine” trækker på den gotiske roman med sine elementer af kvindeligt begær, genfærd og en utydelig skillelinje mellem denne verden og det hinsides. I et interview i Information siger Olga Ravn om inspirationen: ”I den gotiske roman er det altid unge piger, der ikke ved, hvordan de skal udtrykke deres seksualitet. Det okkulte bliver derfor en måde at udtrykke sin seksualitet og position. Og det giver autoritet og magt.” (Emma Holten: Familiehistoriens spøgelser. Information, 2015-02-06). I ”De ansatte” bruger Ravn science fiction genren til at sætte tanken og fantasien fri.

Olga Ravn har i en længere periode arbejdet med nordiske trolddomsprocesser inden for flere genrer; i performancegruppen Hekseskolen sammen med Johanne Lykke Holm, i radioserien ”Onde Anna”, med en kunstpublikation og udstilling på KØS, teaterforestillingen ”Hex” og endelig romanen ”Voksbarnet” i 2023.