Bjarne Reuters serie om Kaptajn Bimse består af seks bøger: ”Kaptajn Bimse og Goggeletten” (1992), ”Kaptajn Bimse og Kong Kylie” (1996), ”Kaptajn Bimse i Saltimbocca” (2002), ”Kaptajn Bimses jul” (2003), ”Kaptajn Bimse i Ottomanien” (2006) og ”Kaptajn Bimse og den forstende skat” (2012). Alle bøgerne er illustreret af Annette Reuter.
Anna ligger i sin seng. Hun savner sin dukke Sorte Sofie, som hun har glemt i familiens sommerhus. Sofie er nemlig både sej og modig. Anna har godt nok sin enøjede bamse hr. Johnson, men han er ikke til megen hjælp, når der for eksempel som nu er en mærkelig, brummende lyd i værelset. Fra sit skjul under dynen ser Anna en lille gul flyvemaskine lande i værelset. Ud af maskinen stiger Kaptajn Bernhard W. Bimse og andenpiloten, den langørede kanin Goggeletten. De er på vej mod Rørvig, men er løbet tør for brændstof, californiske rosiner.
46566904
Anna tager mod til sig og hjælper Kaptajn Bimse og Goggeletten med at få fyldt tanken på flyvemaskinen Zanzibar op. Som tak for hjælpen og en smule presset af en insisterende Anna indvilliger Kaptajn Bimse og Goggeletten i at flyve Anna og hr. Johnson til sommerhuset for at hente Sorte Sofie. Og så begynder eventyret, der både byder på mødet med en ensom Bøvernikel, Fedtegreven fra Odsherred og Hulgemoren.
Anslaget i ”Kaptajn Bimse og Goggeletten” gentages i de følgende fem bøger. Enten Anna eller Kaptajn Bimse og Goggeletten har brug for hjælp til at finde noget eller nogen, der er blevet væk, og sammen drager de afsted i flyveren Zanzibar.
Fortællingerne er bygget op efter en hjemme-ude-hjemme model, hvor hovedpersonen Anna i fortællingens begyndelse befinder sig i det kendte og sikre hjem, men af forskellige årsager, for eksempel en glemt dukke i et sommerhus, må drage ud i den ukendte og farlige verden, for til sidst at vende hjem igen med nye erfaringer og erkendelser i rygsækken.
Fortællingerne om Anna, Kaptajn Bimse og Goggeletten er desuden præget af en leg med sproget. Udtrykket at være en fedtegreve, det vil sige at være en nærig person, bliver i fortællingen til en helt konkret person, der bor i et sandslot i Odsherred.
Ligesom faste vendinger som for eksempel splitte mine bramsejl i Kaptajn Bimses version ændres til splitte mine bakspejl og dermed tilføjer fortællingen en god del humor.