Slagteren i Liseleje

Citat
”På intet andet tidspunkt af året var den gamle badeby så indhyllet i dufte og farver og frydefuld forventning. Dog, i grøfterne stod de første gråhvide kugler af afblomstrede mælkebøtter og mindede diskret om, at om lidt var det hele forbi i ét pust. De fleste så dem ikke.”
”Slagteren fra Liseleje”, s. 156.

Ane Riels debutroman ”Slagteren i Liseleje” fra 2013 er ikke en krimi i traditionel forstand. Alt ånder fred og idyl i den lille nordsjællandske badeby Liseleje, hvor den søde gamle dame Judith Behring Abild bager kanelboller, alt imens hun reflekterer over, hvordan hun bedst muligt slår postbudet ihjel. Ikke kun fordi hun hader de rudekuverter, som han smider ind ad brevsprækken, men også bare fordi hun kan fornemme, at han ikke bryder sig om hende. Spændingen i ”Slagteren fra Liseleje” drejer sig ikke om opklaringen af et mord, men om hvem byens søde gamle dame vil slå ihjel, hvordan hun vil bære sig ad og ikke mindst hvorfor. Uden at afsløre for meget er postbudet ikke den eneste mand, Judith ønsker død.

50673227

Det er ikke kun fordi Judith har en fortid i slagterfaget, at hun har en forkærlighed for at slå ihjel og partere kød. Hendes indædte had og afsky for de mennesker, som hun vil slå ihjel, skal findes i hendes slægtshistorie, som oprulles i romanens midterste 100 sider med drengen Jørgen som hovedperson. Det bliver klart, at Judith er et æble, som ikke er faldet langt fra stammen, hvad angår foragt for andre mennesker. Af sin familie har hun lært at leve som en blankpoleret facade med sin giftige menneskelighed nedenunder. Æblet er et helt centralt symbol i romanen, som forbinder Judiths arv fra sin familie med den hun er i Liseleje. Hendes efternavn Abild henviser til vildæblet, en ukultiveret æblesort, som er alt for sur til at spise. Det forklarer byens alkoholiske grønlænder hende. Uden at vide det kommer han ganske nær sandheden: ”Du burde faktisk være pissesur med det navn! Og OND!”.

Kontraster er det, som karakteriserer Ane Riels litterære greb bedst. Ikke kun Judith er en kontrastfyldt og hemmelighedsfuld person, byen i sig selv og de forskellige personligheder, som bebor den, er også noget andet og mere, end deres umiddelbare fremtræden. Byens alkoholikere – dem som ingen lægger mærke til i parkens læskur – viser sig at være skarpere og mere interessante mennesker end så mange andre i provinsbyen. Og når sommergæsterne først forlader Liseleje, er den idylliske badeby en forladt flække, hvor en rar gammel dame brygger på mord. Det er især heri, at uhyggen og spændingen består – når noget velkendt og trygt viser sig at være fremmed og grumt.