I ”Valhalla 4 – Historien om Quark” fra 1987 er der igen en kvindelig oprører på spil. I albummet, der følger første del af tegnefilmens handling, har Loke tabt et væddemål med jætten Udgårdsloke, og taberen hænger på den umulige jætteunge Quark. Da Loke kommer hjem med Quark på slæb, vækker det vild opstandelse, men Røskva bliver dog i hemmelighed venner med den ubudne gæst. Hun og Tjalfe stikker af med Quark for at hjælpe ham, men Thor og Loke finder dem, og så marcherer den lille flok til Udgård for at give jættebarnet tilbage til Udgårdsloke.
Historien fortsættes i det næste album, ”Valhalla 5 – Rejsen til Udgårdsloke” fra 1989, hvor jættehøvdingen giver guderne en mulighed for at slippe af med Quark, hvis de vil kæmpe en række dyster mod hans bedste folk. I disse tvekampe kommer guderne til kort, for Udgårdsloke snyder så vandet driver. Da Thor til sidst brydes med selveste alderdommen, går det galt – tordenguden dør af ælde. Men her træder Tjalfe til med sin stærke tro og genopvækker Thor. Scenen hvor dette sker, er et eksempel på, hvordan Madsen tidligt udvikler sin karakteristiske stil med smukke panoreringer, vilde kompositoriske idéer og ekspressive elementer, som blandes ind i den ellers så klare streg for at illustrere store følelser eller voldsom bevægelse. Dynamik er et andet kodeord for Madsens stil, og her sker den store udvikling også i de tegnefilmsbaserede album 4 og 5. Animationens muligheder og bevægelighed spiller enormt ind på albummenes udseende, og løfter historien fra den traditionelle række billeder til en sanselig og følelsesstærk fortælling.