Disciplen Törless’ forvirringer

Citat
”Så længtes han efter omsider at føle noget bestemt i sig; faste behov som skelnede mellem godt og ondt, brugbart og ikke brugbart; vide at han valgte, om så forkert – trods alt bedre end overmodtageligt at optage alt i sig…”
”Disciplen Törless’ forvirringer”, s. 59.

Robert Musils debutroman ”Die Verwirrungen des Zöglings Törless” (”Disciplen Törless’ forvirringer”, 2009) udkom i 1906. Det er en dannelsesroman inspireret af Musils erfaringer ved militære kostskoler i Østrig. Romanen følger tre studerende ved en militær kostskole: Reiting, Beineberg og Törless, sidstnævnte er værkets hovedperson.

De tre fanger en anden studerende, Basini, i at stjæle, og de ydmyger og afstraffer ham psykologisk, fysisk og seksuelt. Törless er først frastødt og indigneret over den behandling, Basini udsættes for, men efterhånden går det op for ham, at Basini både er masochist og homoseksuel og måske nyder behandlingen. Da Basini selv stiller sig til rådighed for Törless, forkaster denne ham først for siden at tage imod ham, trods sin egen afsky over sig selv og Basini. Romanen slutter med, at Basini angiver sig selv for tyveriet og modtager skylden alene.

27988199

”Disciplen Törless’ forvirringer” er en dannelsesroman, der følger Törless’ psykologiske udvikling fra barn til voksen. Læseren er tæt forbundet med denne udvikling, da den fortælles fra Törless’ perspektiv. Törless’ middelklassemoralitet bliver konfronteret med Beinebergs og Reitingers protofascistiske moralitet. Han udvikler sig fra et følsomt individ over mod det mere intellektuelle, samtidig med at romanens verden skrider fra det realistiske mod det mystiske.

Samtidig er de fire personer repræsentanter for fire psykologiske typer. Beineberg er optaget af orientalsk religion og sjælens uafhængighed, hvilket han bruger som begrundelse for sine eksperimenter med Basini. Han er anti-kristen og nihilist og repræsenterer Nietzsches tanker om et supermenneske. Reiting er udelukkende fokuseret på militæret og en officersrang. Han ser Basini som en underordnet, han kan bruge til sine egne formål og repræsenterer den magtliderlige type, der bruger magt, trusler og ydmygelser til at fjerne sine fjender.

Romanen er beskrevet som ekspressionistisk pga. af sit fokus på emotionalitet og indre oplevelser og erfaringer.