Der skulle gå 24 år, før Robinson atter udgav en roman. Denne gang en aldrende præsts lange brev til sin syvårige søn, der begynder således: “Jeg fortalte dig i går aftes, at jeg måske snart skulle herfra, og du spurgte, hvor jeg skulle hen. Op til Vorherre, svarede jeg. Hvorfor det? spurgte du. Fordi jeg er gammel, svarede jeg.” (s. 7).
Også romanen “Gilead” fra 2004 (“Gilead”, 2005) kom til Robinson som en stemme. Denne gang stemmen på John Ames, en 77-årig præst i den lille by Gilead. Ames ved, at han snart skal dø, og han nedskriver sit liv, sin fars og bedstefars liv, så hans lille søn senere vil kunne lære sin slægt at kende. Han er et reflekteret, troende menneske, der forsøger at konfrontere sine indre dæmoner, og selv her ved livets slutning forsøger han at blive klogere på menneskelivet.
53653510
I mødet med Jack Boughton udfordres Ames dog konstant. Jack Boughton er søn til Ames’ bedste ven, Boughton, en aldrende pastor, som bor lige i nærheden. De to har fulgt hinanden gennem livet, og Ames har delt Boughtons sorg over den vanskelige søn, der i en årrække har vendt familien ryggen. Nu vender den fortabte søn hjem. Ames’ unge kone og 7-årige søn tager glædestrålende imod det friske pust fra verden udenfor, mens Ames ængsteligt betragter den mand, som han har svært at se som andet end ondskabsfuld.
Marilynne Robinsons religiøse verdensbillede folder sig ud i Ames’ overvejelser om tilgivelse. Mest indtrængende er dog Ames’ forundring over livet, som skinner igennem hver sætning: “Hvorend man vender sit blik, kan verden lyse i forklarelsens skær. Man behøver ikke tilføre den andet end en smule ønske om at se. Men hvem har modet til det?” (s. 220).
Der er ikke nogen tvivl om, at dette evigt undersøgende syn på verden ligger tæt på Robinsons eget, og om processen med at skrive romanen siger hun: “Det var en nydelse at skrive 'Gilead'; det tog mindre end tre år, hvilket er kort tid for en roman. Det føltes som at udforske et sind, jeg troede på.” (Marie Tetzlaff: Obamas yndlingsforfatter var på fransk visit i København. Politiken, 2010-12-09).