Et stik til Signe

I Dorte Roholtes korte roman ”Et stik til Signe” fra 1996 får Signe sukkersyge. Vi følger hende fra de første tegn på sygdommen, som træthed og tørst. Vi får indblik i både familiens, vennernes og klassens reaktion på en livslang sygdom med dagligt medicinindtag i form af indsprøjtninger og strenge kostplaner. Signe, hendes venner og familie får gennem romanen et mere afklaret forhold til sygdommen, der udover de fysiske påvirkninger også medfører psykiske udfordringer. Sygdommen gøres håndgribelig og nærværende og er for alle unge, der lider af sukkersyge eller kender en, der gør det.