Portnoys genvordigheder

Citat
“Selv på kineserrestauranterne, hvor Herren har ophævet forbuddet mod retter med svinekød for Israels lydige børn, anser Gud (hvis talerør her på jorden i alle sager, der har med mad at gøre, er min mor) det for fuldkommen utænkeligt at spise kantonesisk hummer.”
“Portnoys genvordigheder”, s. 146.

“Portnoy’s complaint” fra 1969 (”Portnoys genvordigheder”, 1969) blev Philip Roth's helt store gennembrud, både i USA og i udlandet og den er til dato Roth's bedst sælgende bog.

“Portnoys genvordigheder” fortælles gennem hovedpersonen Alexander Portnoy's behandling på en briks hos psykologen Dr. Spielvogel. Portnoy beretter om afgørende begivenheder i sit liv, fra sin erindrings begyndelse til sit nogle-og-trediveårige nuværende liv. Således adskiller formen sig afgørende fra den stil, der prægede Roth's tidlige forfatterskab, hvis historier alle udgøres af en lige-ud-af-landevejen kronologisk fremadskridende realisme. I forhold til dette udgangspunkt, hvis stilmæssige inspiration var forfattere som Henry James og Gustave Flaubert, har “Portnoys genvordigheder” en langt friere komposition, der passer som fod i hose til romanens indhold, der virkede ualmindeligt bramfrit ved bogens udgivelse i 1969. Portnoys genvordigheder har nemlig alle seksuel karakter, og seksualiteten spiller en på en gang befriende og hemmeligheds- og skamfuld rolle i Alexander Portnoy's redegørelse for sit hidtidige liv.

Fra barnsben har Portnoy været dybt præget og begrænset af en overbeskyttende mor, der fra hjemmet i et jødisk kvarter i New Jersey altid har forsøgt af værne sin søn mod de farer, især af “ikke-jødisk” karakter, moderen mener præger det omgivende amerikanske samfund. Romanen er en satire over denne overdrevne eksil-tankegang, som den kombinerer med beskrivelser af Portnoy's forsøg på at undslippe sin mors dominans igennem seksuelle fantasier, masturbation og forsøg på erobringer af personer af det modsatte køn. Det seksuelle udgør nemlig det eneste rum, der er Portnoy's helt eget, og ikke kontrolleret af den dominerende mor. Det var især de eksplicitte og morsomme seksuelle scener, der gjorde indtryk på offentligheden, da bogen udkom midt i den seksuelle frigørelses forår, i Woodstock-året 1969.

Den opmærksomhed af til tider helt groteske dimensioner, der blev Roth til del ved udgivelsen, har han senere behandlet i en anden satire, “Zuckerman Unbound”, hvor forfatteren Nathan Zuckerman kæmper for at slippe ud det rampelys, der rammer hovedpersonen i hans roman Karnovsky, som Zuckermans publikum har tendens til at forveksle med dens forfatter.