Den befriede Zuckerman

Citat
““Hvad helvede laver du i en bus, med de penge, du har?” Det var en lille, bisset ung fyr med en kort frisure og et nyt jakkesæt, der ville vide det. Han havde siddet og dagdrømt over et bil-blad indtil han så, hvem der sad ved siden ad ham. Det var alt der skulle til for at få ham ladet op. Upåvirket af Zuckermans uengagerede svar – i en bus, der skulle transportere dem gennem rum – gav han ham frimodigt et råd. Det gjorde alle nu til dags. Hvis de kunne finde ham. “Du burde købe dig en helikopter.””
“Den befriede Zuckerman”, s. 3.

“Zuckerman Unbound”, 1981 (“Den befriede Zuckerman”, 1982) handler om forfatteren Nathan Zuckermans oplevelser i forbindelse med den succes han oplever, da hans fjerde roman bliver en bestseller. “Den befriede Zuckerman” tager helt utvetydigt udgangspunkt i en række begivenheder i Philip Roths eget liv. Efter at have udgivet nogle af kritikken velmodtagne, men beskedent solgte bøger, udgiver Zuckerman den selvbiografiske roman “Carnovsky”, som bliver en vaskeægte bestseller og gør Zuckerman til en velhavende mand. Heri følger historien Roths egen biografi, da han efter tre romaner udgav “Portnoys genvordigheder” i 1969.

Også i “Den befriede Zuckerman” gestaltes bestseller-romanen af en yngre, jødisk mands samtaler med sin psykolog, og ligesom tilfældet var med Roths “Portnoys genvordigheder” er det især de seksuelt eksplicitte scener, der gør indtryk på offentligheden. Roth genkendes i Manhattans gader, hvor han færdes, på barer, i forretninger og i bussen, ofte som romanens “Carnovsky” og ikke som dens forfatter. “Den befriede Zuckerman” beskriver med sort humor, hvordan Zuckerman har opnået litterær og folkelig succes med en bog, der udleverer forfatterens hjemby Newark, karikerer forfatterens forældre og i det hele taget gør tykt nar af det indspiste jødiske miljø i det lille samfund.

Romanen tematiserer på denne måde forholder mellem æstetik og etik, da det går op for Zuckerman, at hans skriverier har uoverskuelige konsekvenser for hans familie og deres lokalsamfund, og måske – det er i hvert fald familiens frygt – hvordan det omgivende amerikanske samfund betragter den jødiske befolkning. Igennem romanen forsøger Zuckerman at komme overens med dette problem. På overfladen er han uberørt, men nedenunder nager spørgsmålene: Hvor langt kan man gå for at skabe kunst? Hvad er forholdet egentlig mellem værk og virkelighed, når værket gør sin skaber rig, berømt og eftertragtet, samtidig med, at forfatterens nærmeste føler sig svigtede og udleverede?