Skam

Citat
“Bagefter, da hendes skød begyndte at svulme, en dybt forarget rektor kaldte hende ind på sit kontor og bortviste hende, fordi hun havde bragt skam over skolen, hun blev smidt ud af sin far, der pludselig havde konstateret, at hans tomme toldbygning var for fuld til at huse en datter, hvis mave røbede hendes bekendelse til uacceptable adfærdsnormer.,”
“Skam”, s. 53.

“Shame” (“Skam”, 1983) udkom i 1983 som Rushdies tredje roman. Det er en slægtsroman, der spænder sin fortælling ud over tre generationer og over tre familiers indbyrdes relationer i et land, der minder umiskendeligt om Pakistan. Persongalleriet vokser eksplosivt i løbet af romanen, men hovedkaraktererne er de følgende: Den første familie repræsenteres hovedsageligt af den perifere helt Omar Khayyam Shakil, der har tre søstre til mødre og en ukendt far. Omar er intelligent og uddanner sig til læge, men han er samtidig en skamløs og fedladen libertiner. Han gifter sig med den retarderede Sufiya Zinobia, som er datter af en af de mest magtfulde familier i Pakistan, familien Hyder. Familien Hyders historie væves tæt sammen med en anden magtfuld familie, familien Harrappa. Gennem beretningen om de to sidstnævnte familier får vi som læsere et intenst indtryk af magtens korridorer i landet.

I “Skam” defineres alle personerne i forhold til deres placering på aksen mellem skam og skamløshed. Ifølge 3. personfortælleren er det de to ekstreme positioner, hvorfra volden udspringer. Sufiya fremstilles som indbegrebet af uskyld, og det er netop på basis af denne uskyld, at den samlede verdens skam bliver spejlet og indskrevet. Men efterhånden forvandles uskyldigheden til en dræbermaskine, da skammen og ydmygheden bliver for ubærlig, og dermed bliver Sufiya et billede på identitetens kompleksitet.

21690279

Et andet centralt tema er eksil- og migrationstemaet. Der skabes et sammenhængende positivt billede af migrantens identitet. Dels ved at det store persongalleri præsenterer et varieret spektrum af identifikationsmuligheder, hvor alle karaktererne udforskes i en spændvidde mellem rodløshed og rodfæstethed. For eksempel søger Omar konstant efter ståsted, og hver gang han kommer i nærheden af geografiske, psykiske og fysiske randområder, rammes han af rodløshed og svimmelanfald. Dels via en fremhævelse af migrantens friheder, idet migranten er rodfæstet i ideer og hukommelse i stedet for i lokaliteter og materielle objekter.

Om end migration og nomadisme fremstilles som frugtbare menneskelige positioner og uomgængelige livsvilkår, er det ikke den totale rodløshed, der hyldes, for migrationen kan hos Rushdie ikke tænkes uden længslen efter rødder. Fortælleren i “Skam” siger eksempelvis: “Hvad er det bedste ved migrant-folkeslag og nationer, som har løsrevet sig? Jeg tror, at det er de håb, som fylder dem (…) Og hvad er det værste? Det er éns bagages tomhed (…) Vi er svævet opad fra Historien, fra erindringen, fra Tiden.”