Klovnen Shalimar

Citat
“Han ville vide, hvordan det føltes, når han lagde sit knivblad mod mandens hud, når han pressede knivens skarpe, glitrende horisont ind mod den grænse, som mandens hud var, krænkede en anden menneskesjæls suverænitet, bevægede sig hinsides et tabu, ind mod blodet. Hvordan det ville føles, når han flænsede svinets strube midtover, så hans hoved faldt slapt bagud og til siden og hang og dinglede fra halsen, og blodet vældede opad som et træ."
“Klovnen Shalimar", s. 287.

I første kapitel af Rushdies roman “Shalimar the Clown” fra 2005 (“Klovnen Shalimar”, 2006) myrdes den smukke og charmerende Maximilian Ophuls, kaldet Max, brutalt, idet han får hovedet delt fra resten af kroppen. Max er tidligere ambassadør i Indien, men er nu tilbage i Los Angeles, hvor han er en central figur i kampen mod terror. Alle er således sikre på, at mordet er politisk motiveret, og da det kommer for en dag, at morderen er den kendte terrorist, klovnen Shalimar, som gennem længere tid har fungeret som Max Ophuls' hengivne chauffør, virker årsagen selvindlysende.

Men motivet er ikke så entydigt endda, som vi finder ud af igennem romanens fem kapitler, som alle bærer titler efter romanens navngivne personer. Igennem kapitlerne får vi personernes historier, som efterhånden flettes sammen i et finurligt skæbnesvangert netværk.

26367247

Klovnen Shalimar er vokset op i en lille idyllisk landsby i Kashmir, hvor livet er centreret omkring skuespil og madlavning. Men midt i sorgløsheden tager også en tragisk kærlighedshistorie sin begyndelse mellem Shalimar og den smukke, grønøjede barndomsveninde Boonyi, der har elsket hinanden hele livet. Da de som 14-årige fuldbyrder deres kærlighed, siger Shalimar: “Du kan lige vove på at forlade mig, jeg vil aldrig tilgive dig, og jeg skal nok få hævn, jeg slår dig ihjel, og hvis du får nogen børn med en anden mand, så slår jeg også børnene ihjel.” (s. 69). Og det viser sig, at udtalelsen er en bitter, selvopfyldende profeti.

Ud over Shalimar, Boonyi og Max står Max' og Boonyis datter India/Kashmira som en central figur. De overordnede begivenheder falder hurtigt på plads, så selv om rammen omkring “Klovnen Shalimar" er en spændingsroman, så er det ikke spændingselementet, der bærer fortællingen igennem. I stedet er det de fine, dybdegående personportrætter og finurlige mellemmenneskelige relationer, eksempelvis beskrivelsen af Indira/Kashmira som fanget i fiktioner i form af løgne, Boonyi der som resultat af utilgivelige handlinger bliver en levende død og fortællingerne om, hvordan romankaraktererne påvirker hinanden ved at mødes i drømmenes og tankernes univers.

Terrorens væsen er langt fra entydigt i “Klovnen Shalimar”. Tværtimod gives et fint og nuanceret indblik i forhold, der måske kan tænkes at være med til at skabe terrorister.