Iqbal Farooq og julesvineriet

Citat
”- Come on far, der er to timer, til jeg skal op. Hvad er der sket? Og … hvorfor har du den der nissehue på?
- Jamen, Iqbal, det er jo jul. Julen starter i dag, sagde far glad. – Vi skal hygge og gøre alt det, som danskerne plejer at gøre, og holde dansk jul og slå på dingle.
- Øh, dingle?
- Ja, dingle!
Far pegede på to små bjælder, der hang på hans grønne trøje, hvorpå der var broderet en lille, glad nisse.”
”Iqbal Farooq og Julesvineriet”, s. 5.

Manu Sareens ”Iqbal Farooq og julesvineriet” fra 2009 består af 24 kapitler og kan således læses højt som julekalender.

Som titlen antyder, befinder vi os i travle december og som altid midt i det farverige liv på Blågårdsgade. Datoen er 1. december. Denne syvende bog i serien om Iqbal lægger ud i højt julehumør, eller Iqbals far er i hvert fald klar til at gå helt ombord i de danske juletraditioner, hvilket hans børn synes er noget pinligt.

Men ingen julekalender uden et mysterium, der truer med at ødelægge glæden. Det lader nemlig til, at hemmelige gerningsmænd nat efter nat piller de københavnske gaders julepynt ned og kører det bort til et ukendt sted.

27961770

Sideløbende med mysteriet om den forsvindende julepynt hører vi om familien Farooqs dagligdag i december måned. Iqbals far har en dagsorden om at få overtalt alle naboerne i opgangen til at komme og fejre juleaften hos familien Farooq, selv om der ikke umiddelbart er (jule)stemning for det blandt de inviterede.

Henne i skolen er det Iqbals klasse, der i år, for første gang i mange år, skal spille et krybbespil for skolens elever og forældre. Krybbespillet har ellers været bandlyst af skoleinspektøren, Klaus Myggenet, da det slet ikke er multikulturelt nok at fejre jul. Myggenet ser kulturer overalt og kan næsten ikke manøvrere rundt for sin egen politiske korrekthed og iver efter at tage hensyn til alle religioner og nationaliteters traditioner.

Iqbals far får også dagene til at gå med at eksperimentere med risengrød og forskelligt bagværk, og en enkelt dag har han succes med en julefrokost for opgangen.

I sagen om julepyntstyverierne er det de små sejre, der tæller. For både politiet, medierne og politikerne virker helt handlingslammede over for tyvene og det faktum, at det ikke er til at få fat i et juletræ i hele København. Og hvem andre end familien Farooq og resten af opgangen fra Blågårdsgade kan løse denne konspiration mod julen? I Iqbals optrevling af gåden viser det sig desuden, at ikke blot julen står på spil, men hele Københavns fremtid. For hvad er overborgmesteren og politidirektøren ude på? Og hvad skal de kinesere, der er på officielt besøg? Og er der plads til et atomkraftanlæg i København?