Genrer og tematikker

Der går en rød tråd igennem Manu Sareens forfatterskab og liv, og det er integration. Men hvad betyder ordet ’integration’ for Sareen? Han siger: “For at gøre det meget kort betyder integration for mig, at man tager to dele og smelter sammen til noget tredje på en eller anden måde. Uden at man nødvendigvis behøver give tabt for sine værdier. En eller anden form for samhørighed. Det kan også være en følelse eller noget fysisk. Det kan være en følelse af at høre til.” (Ulla Hahn Ranmar: Integration i Danmark – interview med integrationskonsulent Manu Sareen. Skoletjenesten.)

Sareen trækker på sine egne livserfaringer som indvandrer i det danske samfund igennem hele sit professionelle liv, som breder sig ud over mange forskellige platforme. Om det er politik, social- og integrationsarbejde eller børnebøger, så synes hans primære fokus at være kulturer (i flertal!) og hvordan man bedst muligt nærmer sig hinanden trods forskelle.

Hans bidrag til dansk kultur er bl.a. børnebøger, der handler om at vokse op i en multietnisk og -religiøs kontekst med et virvar af værdier, holdninger, livsstile og traditioner. Alt sammen med udgangspunkt i en københavnsk virkelighed, der i skrivestil, nådesløst og med et bredt smil, parodieres for fuld skrue. Og man kan ellers ikke beskylde Sareen for i andre sammenhænge at tage let på integrationsproblematikker. Om den muntre tone i børnebøgerne forklarer han:“Det der kulturmøde, eller sammenstødet … vi kan tude over det, vi kan græde over det og brokke os over det, men vi kan også grine af det. Vi kan også grine sammen af det.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).

Den måde, man griner bedst af det på, er ved at karikere alle stereotyper, men i et trygt børneunivers, hvor konflikterne ikke er større, end at man stadig kan være venner og tale sammen.

Sareen har selv boet i Blågårdsgade i en længere periode, og hans skrivestil rammer tonen. Han har tjek på accenterne, gadeslang og væremåderne fra storbyen. Små hverdagsagtige kultursituationer føres helt ud i ekstremer, så det næsten føles som at læse en tegnefilm.

Manu Sareen påpeger, at kultur og kunst er en arena, hvor integration og indvandring har været usynlig i mange år og gør med sine børnebøger op med tavsheden. Det virker meget karakteristisk for Sareen, at han på aktivistisk vis med udgangspunkt i sin perkerkanon igangsætter et forfatterakademi for unge indvandrere på Vallekilde Højskole.

Og her til sidst: Hvad synes børnene om hans bøger? Det lader til, at de elsker dem. De har i hvert fald stemt ham ind som vinder af Orlaprisen i 2008 med 11.400 stemmer. Og det er både gammeldanske og nydanske børn, der er faldet for Farooq-familien. De såkaldt nydanske måske endda lidt mere, ifølge Sareen:

"De har også ligget flade af grin. Oven i købet har de forstået en tak ekstra i forhold til de danske læsere. De fanger nogle ekstra nuancer, fordi de har levet i det." (Nyvang, Jørn: Farce i Gaza-striben. Beboerbladet, 2008.)