Flora

Citat
”Klumpen skubber til mig med skulderen da hun går gennem stuen, hun gør det som om det er tilfældigt. (…) ”Du kan bare vente dig,” siger hun.”
”Flora”, s. 101.

Hvor et af kendetegnene ved ”Hestens fødselsdag” er, at alle er navnløse – bortset fra enkelte personer med kæle- eller øgenavne som ekskæresten Pip, medarbejderen Blondie og eks-chefen Ulven – har ”Flora” fra 2016 et andet karakterkatalog. Hovedpersonen Floras navn optræder i Sidsel Falsig Pedersens første roman ”En hel dags kærlighed”, hvor jeget et sted præsenterer sig under det navn – på trods af, at det ikke er jegets rigtige navn. I romanen ”Flora” er den letfebrilske Flora sammen med sin tvillingsøster Rosa taget til Sydeuropa for at besøge deres fælles onkel, der er indlagt på en form for hjem. Han lider af paranoia, og de to søstre indlogerer sig i hans lejlighed og begynder hurtigt at have deres gang i den mindre by. Inden da er de imidlertid involveret i et biluheld, hvor Flora kører en kvinde på motorcykel ned – muligvis, fordi Flora er faldet i søvn under kørslen. Det udredes aldrig helt, ligesom motorcyklisten aldrig får andet navn end øgenavnet Klumpen.

52626919

Virkelighed, fiktion og en særdeles livlig fantasi blandes sammen i ”Flora”, og konstant er jegfortælleren i tvivl om det, der foregår omkring hende. En begyndende paranoia og forfølgelsesvanvid vokser sig større og større, og det er svært for læseren at udrede, hvad der eksempelvis har ført op til de to søstres lidt anstrengte forhold. Måske har Rosa snuppet Floras kæreste, eller måske har Flora bare forestillet sig et forhold mellem hende og manden Møller.

Som i Sidsel Falsig Pedersens øvrige bøger er det ikke en række dramatiske højdepunkter eller sindrigt konstrueret plot, der driver fortællingen, selvom ”Flora” er bemærkelsesværdig i kraft af bl.a. motorcykelulykken. På trods af ulykkens potentielle drama består fortællingen dog i højere grad af forskellige stemninger og småsituationer, som Flora fortolker og reagerer på. Læseren befinder sig med andre ord i høj grad i hovedet på den indadvendte og socialt set akavede kvinde, der – med underholdende distance til sine medmennesker – forsøger at begå sig i og finde sig selv i verden. ”Flora” er også bemærkelsesværdig, fordi den tegner et skarpere billede af sin hovedperson, end Sidsel Falsig Pedersen hidtil har gjort.