Dine øjne så mig

Citat
”Og hun så ham give leret et udseende: Drengen havde et rent udtryk, havde høje øjenbryn og kindben, men selve kinderne var fyldige, munden udtryksfuld med en dyb amorbue.”
”Dine øjne så mig”, s. 198.

Stuepigen Marie-Sophie er ansat på et pensionat i en lille tysk by i romanen ”Augu þín sáu mig”, 1994 (”Dine øjne så mig”, 2002), hvor hun får en særlig udfordring af sine overordnede. Hun skal pleje en jødisk flygtning, Löwe, som en dag dukker op i pensionatets køkken. Hans tilstedeværelse må holdes hemmelig, for Anden Verdenskrig er endnu ikke afsluttet, og Marie-Sophie våger samvittighedsfuldt over den stærkt svækkede mand. Deres forhold udvikler sig fra en patient-sygeplejerske-relation til elskov. Marie-Sophie bringer ikke bare livet tilbage i Löwe, hun hjælper ham desuden med at forme et barn ud af den klump af jord, han opbevarer i en hatteæske. På temmelig uortodoks vis - det er bogstaveligt talt håndarbejde - bliver de forældre til en søn, og det afsløres gradvist, at det er ham, der genfortæller sin egen skabelsesberetning i bogen.

24289125

Men denne fortæller går også i dialog med en anden stemme – en form for stedfortræder for læseren – der eksempelvis råber op, når hovedpersonerne træder i baggrunden til fordel for litterære sidespring. På den måde bliver handlingen kommenteret løbende, og Sjón minder læseren om, at det er en konstrueret virkelighed, vi har at gøre med. Der er vide rammer for, hvad forfatteren inkluderer i romanens rum; her er passager med englen Gabriel, som betragter verden ovenfra, her er de historier inden for historien, som Marie-Sophie underholder med ved Löwes sengekant, samt en oversigt over, hvad folk drømmer om i byen, leveret af englen Freude. Plottet er uforudsigeligt og kendetegnet ved nogle enorme skift i stemninger, nok mest mærkbart da den veksler fra farceagtige momenter til en veritabel gysersekvens i kapitel 13, hvor fyren Karl Maus voldtager Marie-Sophie i en blanding af jalousi og had rettet mod Löwe, eftersom han er jøde.

Romanen, der er første bind i trilogien ”CoDex 1962”, kan ses som en demonstration af fiktionens muligheder fra Sjóns side. Men den kan også læses som en fabulerende skildring af, hvordan kærligheden er til stede mellem frygt og sadisme i en krigstid.